På Agritechnica vil Giant introducere seks nye minilæssere mellem 1,5 og 3,5 ton.

I næste måned løber den store tyske maskinmesse Agritechnica af stablen i Hannover. Her kan man blandt ameget andet finde Giant, som præsentere en række nye læssemaskiner - i alt 13 maskiner samt forskellige redskaber.

Som svar på den øgede efterspørgsel for nul-emissions maskiner, har Giant introduceret deres første elektriske minilæsser i 2,2 ton klassen. G2200E hedder den, og er som standard udstyret med et 250 Ah, 48V litium-ion batteri, som er placeret, hvor motoren traditionelt sidder på en GIANT. Med to separate elektriske motorer, en 6.5 kW til fremdrift af maskinen, og en 11.5 kW til håndteringen af hydraulikken. Med de to elektriske motorer vil der altid være kraft nok, til at udfører læsseopgaverne præcist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen regenererer energi når den decelerere eller kører ned ad bakke, med dens kompakte dimensioner er den ideel til læsseopgaver inden døre.

Kompakte maskiner

Der præsenteres yderligere tre nye knækstyrede minilæssere. Med G4500-serien præsenterede producenten sidste år den første model med Stage V motor. G1500, G2200 HD Plus og G2500 HD er de næste modeller der erstatter læssemaskinerne mellem 1.500 og 2.500 kg.

G2200 HD Plus er topmodellen i G2200-serien og er udstyret med en Stage V-motor uden DOC og DPF filter. Det betyder at modellerne er udviklet, så de ikke behøver at regenerere sig selv.

Modellen G2500 HD har en egenvægt på 2.400 kilo og operere i en højere vægtklasse. Den knækstyrede læsser er udstyret med en 4-cylinderet Kubota motor uden DOC og DPF, den har hydrostatisk 4-hjulstræk, 2 gear, automatisk differentialespærre og 8 ton aksler med slutdrev. Minilæsseren har en trækkraft på 18.000 N.

G3500-serien

G3500-modellerne er klar til læsseopgaver i forskellige sektorer. Maskinens brugere får et komfortabelt og sikkert arbejdsmiljø, der med en god synlighed fra kabinen, sikrer effektiv udførelse af arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
G3500.

Giant vil til Agritechnica fremvise standardmodellen; G3500, og modellen med teleskoparm; G3500 TELE. G3500-modellerne har 66 HK Stage V motor og er udstyret med 100% procentdifferentialespærre på de 14 ton kraftige aksler.

G3500 har en egenvægt på 3800 kg. og er udstyret med Z-Kinematik på løftearmen til at sikre høj brydekraft og fremragende løftehøjde. Dette resulterer i en tiplast på 2300 kg. og en løftehøjde på næsten 3,3 meter.

Med en løftehøjde på over 4.3 meter, er G3500 TELE perfekt til opgaver i højden. Begge læssere er kompakte i størrelserne og sikrer, at de udfører læsseopgaver på små arealer og endda inden døre.

Sammen med de nye modeller fremviser GIANT forskellige maskiner, der på hver deres måde har bevist sig selv hos mange brancher. Startende med en skridstyret læsser, SK252D. Denne all-rounder er ikke kun til at løfte og transportere foder, gødning eller redskaber med. På grund af dens kompakte størrelse, kan den skridstyrede læsser komme steder, hvor andre maskiner ikke kan. Det gør maskinen ekstrem velegnet til udmugning i stalde med smalle passager.

rich-media-4
G5000

Agritechnica finder sted i Hannover fra 10.-16. november.