Tirsdag aften udbrød der brand i et nedlagt savværk i Skovsbo på Fyn. Flammerne var tæt på at udvikle sig til en skovbrand.

Imens danskerne nyder det uhørt gode vejr, vi har haft siden starten af maj, har det betydet, at skove, parker og plæner ligger knastørre hen, hvilket har medført stor risiko for brand.

Sent tirsdag aften opstod der netop brand i et nedlagt savværk på Fyn, og selv om man ikke ved, hvor eller hvorfor branden opstod, så melder beredskabet, at man var mere end bare almindeligt heldig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Savværket ligger nemlig lige op ad en granskov, ligesom der ligger et sommerhus tæt på. Da beredskabet var færdig med slukningsarbejdet, kunne de se, at flammerne kun havde været en meter fra den nærliggende granskov.

Det skriver Fyens.dk.

- Vi har været utroligt heldige. Det viste sig også, at længere nede ad grusvejen ligger et sommerhus lige op af granskoven, og i samme retningen, som vinden blæste, ligger der et stråtækt hus, siger indsatsleder Lars Jeppesen til Fyens.