Hedeselskabets medlemmer får mulighed for at opleve nogle af vandplanernes virkemidler i praksis.

Målrettede virkemidler som minivådområder, våde enge og stenrev står højt på dagsordenen, efter at Natur- og Landbrugskommissionen i efteråret pegede på de målrettede virkemidler som en nødvendighed for, at vi kan få en landbrugsproduktion, der ikke belaster miljøet. Det skriver hedeselskabet.dk i et nyhedsbrev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskabets medlemmer får derfor nu mulighed for at se et målrettet virkemiddel i virkelighedens verden. Den 11. april kl. 17.00 inviteres medlemmerne til at se, hvordan minivådområder fungerer i praksis. Turen går til Åkjær Å nær Vejen i den sydlige del af Midtjylland, hvor medlemmerne vil få mulighed for at besigtige et testanlæg etableret af Hedeselskabet. Her vil biolog og projektleder Jacob Peter Jacobsen, Orbicon A/S, fortælle om minivådområderne og de foreløbige erfaringer.