Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Brand påvirker snedrydning i Holstebro
I nat opstod der brand i en maskinhal hos entreprenørvirksomheden Kaj Bech A/S i Holstebro, hvor det gik ud over nogle biler og traktorer, der benyttes til vintertjeneste i Holstebro Kommune. Derfor er snerydningen i kommunen i dag kraftigt påvirket.
- Brandvæsnet fortæller, at branden er opstået i en ladvogn, og den har derefter spredt sig til 3-4 andre biler og traktorer rundt om. Desuden har en kraftig røgudvikling bevirket, at andre maskiner skal gennem en grundig rensning, og det er skadesservice i fuld gang med, fortæller administrerende direktør Peter Bech hos Kaj Bech A/S.
Takket være et særdeles iltfattigt miljø i den tætte hal, gik branden forholdsvis hurtigt ud af sig selv, og den spredte sig ikke til andre bygninger.
- Vi har jo andre maskinhaller, så vi har alligevel været heldige. Meget af vores øvrige vinterudstyr er placeret i de andre haller, så det er primært nogle biler og traktorer, der skal tjekkes grundigt igennem på grund af eventuelle skader efter den voldsomme røg, siger han til Grøn teknik.
Han forventer, at snerydningen kører fint igen allerede i morgen.