Lyt til artiklen:

Nye el-læssere fra Avant klarer kulden

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Det varer ikke længe, før den finske producent Avant Tecnos nyeste næste generations elektriske minilæssere, Avant e513 og Avant e527, får dansk jord under hjulene.

El-læsserne er udstyret med Avant OptiTemp batteripakker, 13 kWh og 27 kWh, som er fremstillet af Avants datterselskab Avant Power.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Begge minilæssere har en løftekapacitet på 900 kg. Foto: Avant Tecno.

Batterierne sikrer høj effektivitet, selv ved varme og meget kolde temperaturer. Som noget nyt kan de elektriske minilæsere nu også lades op via et type 2-stik.

- Det særlige er batterierne, som er ny batteriteknologi fra Avants egen fabrik. Og selvom vi ikke har fået maskinerne hjem endnu, har vi allerede solgt den første håndfuld, fortæller Jens Christiansen, sælger hos Avant Danmark, Jylland, til Grøn Teknik.

Ned til minus 30 grader

Dermed bliver batterierne med den patenterede batteri-teknologi til samme sted, som de grønne, finskproducerede minilæssere.

Avant Danmark udvider showroom

Se også:

Avant Danmark udvider showroom

- Batterierne ligger i en speciel væske, som gør dem modstandsdygtige over for kulde og varme. Derfor går det ikke udover kapaciteten.

- Der er også vand i beholderen uden om batterierne for at øge sikkerheden, siger Jens Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OptiTemp-batteriet fungerer i ned til minus 30 grader.

Forskel i batterikapacitet

Med en løftekapacitet på 900 kg, max løftehøjde på 2.790 mm og max fart på 10 km/t er el-læsserne stort set identiske. Den eneste forskel ligger i batteriets kapacitet.

Model e527, 27 kWh, er især egnet til krævende og professionelt arbejde. Det kunne også være inden døre og eller på byggepladser med krav til lyd- og emissions-niveau.

Når Avant e527 er fuldt opladet, kan den klare omkring seks timers mellemtungt arbejde. En hurtiglader, 400V/32A, kan lade læsseren op på halvanden time.

rich-media-5
Avant e527 klarer omkring seks timers mellemtungt arbejde. Foto: Avant Tecno.

Model e513, 13 kWh, er især egnet til kortere og løbende arbejde på kvæglandbrug, i hestestalde, gartnerier eller til gør-det-selv- og eller fritidsprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Avant e513 er fuldt opladet, kan den klare omkring tre timers arbejde. En hurtiglader, 400V/16A, kan lade læsseren op på halvanden time.

El-læsserne rammer Danmark i begyndelsen af 2024.