Lyt til artiklen:

Avant Danmark udvider showroom

00:00
Hastighed: ???x
03:02

Europas allerede største showroom med nye og brugte minilæssere udvider showroomet fra 3.500 m2 til 6.200 m2.

Europas allerede største showroom med nye og brugte minilæssere udvider showroomet fra 3.500 m2 til 6.200 m2.

I en årrække har avant Danmark gået med udvidelsesplaner af firmaets store showroom, og nu er endelig gået i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hidtil har Avant Danmark Jylland væretdelt op i to lokationer med showroomet i Låsby og i Sorring, fem km derfra, med værksted, lager og administrationsafdeling.

Det hele samles nu i stedet under ét tag i Låsby, så hele administrationen, salgsafdelingen, værkstedet og lageret får fælles adresse. Desuden udvides det store showroom med ny moderne brugthal.

Totalt tilbygges der næsten 3.000 m2. Det fordeles på cirka 600 m2 værksted, 660 m2 reservedelslager, 1.000 m2 brugthal, og de resterende 1.440 m2 bruges til maskinlager.

For at optimere pladsen bedst muligt bygges maskinlageret i kælderen, og planen er derfor at udstyre bygningen med en godselevator, der kan køre minilæsserne op og ned fra lageret.

Robotautomat

Avant Danmark har tænkt flere moderne løsninger ind i det nye byggeri. Lageret bliver ved samme lejlighed opgraderet med robotautomat, som skal sikre endnu hurtigere kundebetjening og bedre arbejdsforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har altid været et mål for os at have alle reservedele hjemme til samtlige modeller, også tidligere modeller solgt gennem vores 30 år i branchen. Det mål holder vi stadig i dag og også i fremtiden. Derfor vælger vi at investere i en robotautomat, så der er helt styr på alle dele og stumper. Med det nye system er målet, at vi kan betjene kunderne endnu hurtigere end nu og samtidigt skåne vores medarbejdere, siger indehaver og direktør, Jørgen Jensen.

rich-media-3
Avant Danmark har sidst på året 30-års jubilæum for import af den populære finske minilæsser. Pressefoto.

Tætte på motorvej

Det nuværende showroom ligger allerede godt placeret tæt ved Silkeborgmotorvejen, men med den nye udvidelse kommer domicilet endnu tættere på motorvejen og bliver dermed endnu mere synlig for de mange daglige trafikanter.

- Vi byggede showroomet i 2013, og virksomheden er heldigvis kun vokset siden. Derved er behovet for at udvide opstået. Vi glæder os helt enormt meget til at få samlet alle vores ansatte og alle vores kompetencer i ét hus. Kunderne får den fordel, at de kun har én adresse, de skal huske, og vi forventer, at det bliver en stor succes, fortæller Jørgen Jensen.

Byggeriet er planlagt til at stå færdigt allerede i år, hvilket passer med Avant Danmarks kommende 30-års jubilæum.

- Vi forventer, at byggeriet er slut i sensommeren i år. Vi håber at kunne invitere til Åbent Hus i samme forbindelse som vores 30-års jubilæum af import af den finske Avant minilæsser. Dette er nemlig i slutningen af året. Vi glæder os helt vildt til, at det står færdigt, så virksomheden samles under et tag, og vi i samlet flok kan løfte kundernes behov, siger Jørgen Jensen.