I magasinet Skoven fra oktober skriver politisk medarbejder i Verdens Skove Pil Christensen et debatindlæg med input til regeringens kommende skovplan og målet om rejsning af yderligere 250.000 hektar skov i Danmark.

Mere skov er positivt, det er vi enige om, understreger Mathias Nygård Johansen, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening.

Men Verdens Skove fremfører også, at det ikke er ligegyldigt, hvilken skov vi får - særligt med henblik på effekten af klimaregnskabet. Så langt er de også enige.

Bedste klimaskov?

Derimod er de ikke enige om, hvilken type skov der bedst afhjælper klimaforandringerne. Verdens Skove argumenterer for, at urørt skov, eller skovnatur som de også kalder det, har et højere CO2-optag end produktionsskov.

En urørt skov vil over flere hundrede år binde store mængder kulstof. Også større mængder, end der typisk er lagret i en produktionsskov. Den klimamæssige udfordring ved et højt lager er dog, at skovens tilvækst falder. Dermed aftager CO2-optaget og bliver løbende udjævnet af udledningen fra døde træer.

Nettooptaget af kulstof går altså mod nul i den urørte skov - et væsentligt faktum at tage i betragtning i en tid, hvor der er fokus på at reducere mængden af CO2-udledninger.

Et politisk spørgsmål

De to skoveksperter er enige i, at urørt skov kan bidrage til andre formål, herunder at beskytte og fremme den skovlevende biodiversitet, men i forhold til at håndtere klimaudfordringen er er den dyrkede skov så afgjort at foretrække.

Regeringens kommende skovplan vil have fokus på at rejse 250.000 ha ny skov i Danmark. Vi savner derfor, at Verdens Skove forholder sig til, hvordan den fremtidige skovrejsning skal prioriteres.

- At rejse yderligere 250.000 hektar skov vil have en masse samfundsgavnlige effekter. Men hvis ikke den enkelte lodsejer har et økonomisk incitament til at gøre det, så kommer det jo ikke. Derfor bør skovplanen have fokus på skovbrug og produktionsskov, hvor vi gør noget godt for klimaet og leverer træ til den grønne omstilling, siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.

Ny skov optager mest CO2

Københavns Universitets har i sagsnotatet "kulstofbinding ved skovrejsning" beregnet det forventelige årlige optag af CO2 for forskellige typer af skovrejsningskulturer.

Udover skovrejsning med produktionsformål beskriver notatet også kulstofbindingen ved naturlig tilgroning samt medtager referencer for urørt skov i form af Suserup Skov og udlæg af urørt skov i en 150-årig bøgebevoksning. Forskernes konklusion er klar: Gammel urørt skov har minimal effekt for klimaet.

- Beregningerne viser jo tydeligt, at produktionsskove optager meget mere CO2 end scenarierne med urørt skov og naturlig tilgroning, konstaterer Anders Frandsen med sagsnotatet i hånden.

Med fokus på klimaet betyder det, at der er en CO2-omkostning ved at vælge naturlig tilgroning eller urørt skov fremfor at rejse nye produktive skove og fortsætte produktionen i de eksisterende skove.