Lyt til artiklen:

God stemning i skoven til årets udgave af Langesømessen

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Det lykkedes!

Årets største og vigtigste messe for juletræsbranchen og store dele af skovbrugerne løb af stablen i medvind torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De trofaste udstillere var på plads og gæster fra både ind- og udland stod i kø allerede fra morgenstunden for at komme en tur i skoven og se på maskiner og få den nyeste viden om produktion i skoven.

Hos messearrangør Per Tørslev var glæden da også stor, da Grøn Teknik fangede ham til en status midt på dagen.

rich-media-2
Per Tørslev, messearrangør Langesø Messen. Foto: Jacob Kaas.

- Det har været en fantastisk dag, hvor vi har været heldige med vejret, og der er god stemning blandt udstillerne, fortæller Per Tørslev, der for første gang var med på Langesømessen.

Langesø-direktør pludselig død

Se også:

Langesø-direktør pludselig død

Han blev koblet på messen i april og har siden knoklet på for at stable messen på benene. Han kom til uden erfaring med hverken skovbrug eller juletræer, men til gengæld velbevandret udi projektledelse og koordinering af events.

- Lige nu er jeg bare glad. Min telefon ringer ikke, så det tegner til, at der hele kører, som det skal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye ideer

En af dem, der kender messen godt er Kaj K. Poulsen, der er direktør for skovmaskineproducenten Green Chip, som blandt andet havde et eksemplar af den store flishugger, som de kalder Flismonsterret, med til fremvisning.

Og her er udførelsen absolut godkendt.

rich-media-5
Kaj K. Poulsen, direktør for Green Chip. Foto: Jacob Kaas.

- Det er gået rigtig fint. Det er en god messe for os, fortæller Kaj K. Poulsen, der også havde en stor udstilling af skovudstyr fra KRPAN med. Et mærke Green Chip har forhandlet et lille års tid.

I dette års udgave af Langesømessen havde arrangøren arbejdet med at komprimere aktiviteterne inde i skoven, så gæsterne for eksempel ikke skulle gå ud for at finde et spisetelt.

rich-media-6
Der var god stemning. Foto: Jacob Kaas.

Per Tørslev ser frem til at evaluere årets messe med fonden bag Langesø Gods, der står bag Langesømessen. Han har efter at have oplevet messen på egen hånd flere nye ideer, der kan løfte messen til nye højder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har jeg oplevet, hvordan det er at være her som gæst. Og der er mange ting vi kan udvikle på i forhold til de praktiske ting. Er det rart at være her? Er der de her små oaser, hvor man kan være? Alle de her ting er noget, vi stille og roligt kan arbejde videre med nu. Men jeg synes, at vi er kommet rigtig langt i år, og det er dejligt, siger Per Tørslev.