Rototilt udvider sit udbud af den næste generation af koblingssystemer med yderligere tre nye størrelser.
QuickChange kan nu tilbydes på tiltrotatormodellerne R3 til R8 og i QuickChange-hurtigskifter på gravemaskiner i vægtområdet seks til 32 ton. Og med den prisbelønnede sikkerhedsløsning SecureLock som standard reduceres risikoen for ulykker i forbindelse med forkert koblede redskabslåse takket være kontinuerlig overvågning af redskabslåsen i hurtigskiftet og tiltrotatoren.
- Vi ser en klart øget interesse blandt brugere af pladevibratorer til at bruge automatiske koblingssystemer. Nu kan vi også tilbyde den nyeste teknologi til disse maskiner med lanceringen af QC45-4 og QC45-5, siger produktchef Sven-Roger Ekström.
Med Rototilt QuickChange til hurtigskifter, tiltrotatorer og redskaber kan man udføre skift af hydrauliske og elektroniske redskaber uden at forlade førerhuset. QuickChange er baseret på S-standarden, som er kompakt og meget robust. QuickChange er en del af den fælles Open-S-standard, som Rototilt og Steelwrist lancerede sidste år. Som sikrer kompatibilitet mellem forskellige producenter af hydrauliske grænseflader mellem hurtigskifte, tiltrotator og redskab.