McConnel udvider sortimentet i Danmark med en serie af robuste rabatklippere.

Når græs og andet grønt skal klippes i kilometervis af rabatter og vejkanter, er det med at have udstyret i orden. Merlin Xtreme Offset rabatklipperne fra McConnel fås nu også i Danmark. De fås med en arbejdsbredde fra 1,2 meter og er dermed perfekt til første cut.

Rabatklipperen fås som front- eller bagmonteret via traktorens 3-punkts ophæng og kører med 540 eller 1.000 omdrej-ninger på PTO'en. Serien fås med en arbejdsbredde op til to meter. Rabatklipperne har som standard 600 mm hydraulisk sideforskydning, PTO med beskyttelseskobling, hydraulisk påkørselssikring og udskiftelige slæbesko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra lodret til under vandret

McConnel rabatklipperen kan også bruges til levende hegn og grøfter, idet den kan vinkles hy-draulisk til at klippe fra lodret til under vandret. Maskinen er meget robust udført med en egen-vægt på 1.010 kg. Det samme gælder slaglerne, der klarer materiale med en diameter op til fem cm.

Som frontmonteret kan Merlin Xtreme Offset fungere i kombination med en bagmonteret arm-klipper. Det giver en suveræn fleksibilitet, f.eks. hvis du skal vedligeholde en kombination af bre-de rabatter og levende hegn. McConnel har et stort udvalg af bagmonterede klippere med ræk-kevidder helt op til otte meter, mulighed for fremført arm og montering af hele 13 forskellige arbejds-redskaber.

På vej på Danmarksturne

Merlin Xtreme Offset rabatklipperen får Danmarkspremiere på Have & Landskab i næste uge og skal derefter rundt i landet, hvor den kan ses i action sammen med andre udvalgte armklippere.

Med i demokaravanen er også en frontmonteret hækkeklipper med integreret suger/opsamler samt den fjernstyrede bjergged RoboCut, der effektivt klipper græs og buskadser på skråninger med hældninger helt op til 55 grader.