De midtjyske plantagers fader, Enrico Mylius Dalgas, skal efter sigende ofte have sagt ?hvad udad tabes, skal indad vindes?. Om det er sandt, må vi lade historikerne om at diskutere, men ikke desto mindre er det en filosofi, man meget passende kan knytte til Vester Palsgaard Skovmuseum - om end i en lidt anden sammenhæng, end dengang sætningen blev ytret i 1800 tallet.

Det tabte, som Dalgas skulle have refereret til, var nemlig de tabte landmasser i form af Slesvig og Holsten, som gik til Tyskerne i 1864. Derfor skulle de resterende landarealer udnyttes bedre, og det kom til udtryk i tilplantningen heden.

I Vester Palsgaard Skovmuseums tilfælde er det tabte ikke land, men derimod tid. For det, som Dalgas var med til at skabe, var en periode med mange arbejdspladser i det midtjyske - og derfor også et pulserende lokalsamfund, hvor en betegnelse som Udkantsdanmark hørte en fjern fremtid til. Men den øgede mekanisering i efterkrigstiden betød mere effektivitet og samtidigt færre arbejdspladser, og dermed mistede skovbruget meget af sin værdi for lokalsamfundet.

Men hvad skal så ?indad vindes?? Svaret er ganske enkelt historien og bevidstheden om et kultursamfund, der både har præget det midtjyske landskab - og i lige så høj grad det moderne skovbrug. Og det er netop den historie, som Vester Palsgaard Skovmuseum har fået til opgave at fortælle.

Den sidste skovrider

Vester Palsgaard Skovmuseum ligger meget passende midt i det landskab, som det skal fortælle historien om.

- Museet var oprindeligt et egnsmuseum, der i 1972 fik stillet en tidligere forskolebygning til rådighed i Nørre-Snede, forklarer museumsinspektør Søren Poulsen. Han fortæller videre, at museet dengang hed Højderyggens Egnsmuseum, men efter det flyttede til de nuværende omgivelser i 2006, blev navnet ændret.

Vester Palsgaard, som bygningerne hedder, blev cirka opført i 1804, men der har været flere ombygninger gennem tiden. Gården har i øvrigt altid været ejet af staten. I begyndelsen var det tilplantning af arealerne, som arbejdet på gården drejede sig om, og sidenhen blev det en decideret skovridergård.

- Den første skovrider for statsskovdistriktet blev udnævnt i 1863, og i flere årtier var det faktisk landets største statsskovdistrikt, fortæller Søren Poulsen og fortsætter:

- Men i 2003 lavede man en ny organisering af statsskovdistrikterne, og det fik den konsekvens, at Vester Palsgaard blev lagt ind under et større distrikt.

Omlægningen betød, at Vester Palsgaards sidste skovrider flyttede ud i 2004, og dermed stod bygningerne tomme for første gang i 200 år.

Kom til i 2008

- I begyndelsen var der tale om, at Vejle Amt kunne bruge bygninger til et socialt projekt for unge utilpassede. Men det var ikke alle i lokalsamfundet, der var lige begejstrede for den ide. Der ligger i forvejen et par fængsler i området, og så mente man, at det måtte være nok, fortæller museumsinspektøren.

I stedet skete der det, at skovrideren i Feldborg, som Vester Palsgaard var blevet lagt ind under, lavede en lejeaftale med borgmesteren i Nørre-Snede, forklarer Søren Poulsen om årsagen til, at museet havnede på Vester Palsgaard. For efter at have lejet de gamle bygninger, besluttede Nørre-Snede Kommune at lade egnsmuseet flytte ind.

I 2008 blev det lille museum lagt ind under Herning Museum, og det var samtidigt der, at Søren Poulsen blev museumsinspektør.

- Det blev besluttet internt i organisationen, at alle museerne skulle have deres eget speciale. Og det var altså i den forbindelse, det blev besluttet, at Vester Palsgaard skal specialisere sig i de midtjyske plantager, fortæller han

Frivillig arbejdskraft

En gammel skovridergård skal dog ikke ligefrem have skyld for at være egnet til at drive museum i. Vel er det en flot bygning, og historien, som udstillingerne skal fortælle, ligger samtidigt også i gårdens vægge, da de har oplevet det hele. Men rummene er små, og staldbygningen, som huser en flot samling af gamle skovredskaber, er dårligt isoleret og fugtig - men til gengæld så ventileret, at områdets fugleliv kan få tag over hovedet.

Derfor skal museet renoveres. I første omgang har man fundet midler til at renovere første etage i hovedbygningen, men det er kun materialerne, der bliver brugt penge på.

- Vi har ti frivillige, der kommer hver torsdag og laver arbejdet, fortæller Søren Poulsen. Han understreger kraftigt, at han er meget begejstret for deres hjælp. Og det er samtidigt folk, der ved, hvad de laver.

- Jeg tror gennemsnitsalderen ligger omkring 70, og de er alle gamle håndværkere fra området, forklarer han. Når renoveringen af den øverste etage er overstået, er det meningen, at der skal være udstillinger, som fortæller historien om landskabets udvikling, samt hvordan oprettelsen af små hedeskoler og andre initiativer havde indflydelse på landsbydannelsen.

Næste projekt bliver så at få skabt en bedre ramme, for de mange gamle skovredskaber, som museet råder over.

- Vi overtog samlingen fra Palsgaard Statsskovdistrikt, så de er ligesom knyttet til egnen. Og så har de også været dygtige til at passe på dem, forklarer Søren Poulsen med henvisning til, at de fleste af redskaberne er velbevarede.

Hedens pioner

Når Vester Palsgaard nu har påtaget sig at fortælle historien om de midtjyske plantager, så kommer de naturligvis heller ikke uden om den mest markante skikkelse af dem alle, nemlig Enrico Mylius Dalgas. Derfor har museet netop åbnet en permanent udstilling om personen, der om nogen har været med til at forme det midtjyske landskab.

- På Herning Museum har der i mange år ligget de her genstande, og de passer rigtigt godt ind i vores små stuer, fortæller Søren Poulsen om Dalgas-udstillingen.

- Men det er ikke kun historien om Hedeselskabet, vi fortæller, det er mere om personen Dalgas, fortsætter han.

Og det er ganske betagende at gå rundt blandt de gamle ting. Der er både malerier og små statuetter af hovedpersonen selv, og så er der et interessant udvalg af personlige ejendele og arbejdsredskaber. Vel forseglet i glasmontre er endvidere gamle breve og bøger, som er skrevet af Dalgas. Et ekstra lille - men interessant - segment er en af hans gamle lærebøger, hvor han som studerende har skrevet små kommentarer undervejs.

Stigende besøgstal

Den nye udstilling er dermed det første skridt i retningen af at styrke museets plantagefortælling. Ind til videre fylder udstillingen en enkelt stue i den gamle bygning, men det er planen, at endnu et rum skal tages i brug, hvor det bliver tiden efter Dalgas, der sættes i centrum.

Søren Poulsen erkender, at det tager tid, at få lavet renoveringerne, men de forskellige udstillinger skal nok få de omgivelser, de fortjener. Og interessen for det lille museum er da også stigende.

- De sidste to år er besøgstallet steget med cirka 20 procent om året, fortæller han.