Hækkeklipperen fra Greenworks har to ting, som man ikke ser ret tit. En batterispænding på 82 volt og bakgear.

Knivlængden er på 66 centimeter. Batterispændinger er på hele 82 volt, og dermed befinder Greenworks hækklipperen fra DH Tools i Ballerup sig i den professionelle ende af skalaen. På mange måder ligner den mange andre batterihækklippere, men særligt på et afgørende punkt adskiller den sig. Den har bakgear.

Det skal forstås på den måde, at man kan reversere motoromdrejningerne. Det skulle hurtigt vise sig at være gunstigt for mig, da jeg i forbindelse med klipningen flere gange stødte på grene, som oversteg det hækklipperen er beregnet til. I dette tilfælde er det grene, hvis diameter overstiger 19-20 millimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God rækkevidde

Med et klippebord på 660 millimeter når man langt, og den kulfri motor forsynes med 82 volt fra enten et 2,5, 5,0 eller et 12,5 Ah stort rygbatteri.

Med et klippebord på 660 millimeter når man langt, og den kulfri motor forsynes med 82 volt fra enten et 2,5, 5,0 eller et 12,5 Ah stort rygbatteri. Vælger man det lille 2,5 Ah store batteri, kan man klippe nonstop i cirka en time og 20 minutter.

For mig var det langt behageligere at klippe med det lille batteri monteret i klipperen, da det kun vejer 1,5 kilogram, som bringer totalvægten op på 4,4 kilogram.

Op til seks timer

Med det store 5 Ah batteri kan man klippe i små tre timer, men det er altså på bekostning af en mærkbart større belastning. Men der er mulighed for at gå med batteriet i et bælte eller på ryggen, ved at tilkøbe en holder eller en sele. Her bruges man et dummy batteri som, som kun vejer få gram.

Endelig kan klipperen få spændingen fra rygbatteriet, og her kan man klippe i omkring seks timer, inden der skal lades.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indbygget bakgear

Generelt er indtrykket godt. Balancen er god, forudsat man anvender det lille 2,5 amperetimers batteri. Mens det føles anderledes med den store 5 ah batteri, som vejer 2,5 kilogram. Dermed komme den op at veje 5,4 kilogram, og så bliver den efter min vurdering uforholdsmæssig tung.

Et plus er, at selve håndtaget kan drejes 180 grader. Et endnu større plus er, at når man er stødt på en gren, som er alt for kraftig, kommer man let ud af situation ved at trykke på den såkaldte Jam-knap. Når man gør det, reverserer motoren, og derved kommer knivene fri af grenen på et øjeblik.

Pro:

Stort overskud, styrke og ydeevne. Lang klippebredde. Lang klippetid som er omkring fem times med rygbatteriet. 90 graders drejbart håndtag til begge sider. Jam-knappen er med sin bakfunktion kort sagt en velsignelse, når man er gået fast i en alt for tyk gren. Lavt støjniveau og ingen forurening.

Contra:

Når med det store 5 Ah batteri op på en vægt af 5,4 kilogram og det gør den uforholdsmæssig tung. Hårdt plastic.