Fagmessen for juletræer og pyntegrønt satte nye rekorder

Næppe var 20. udgave af fagmessen for juletræer og pyntegrønt, Langesø 2011, overstået, før de første positive mails drattede ind i mailboksen på godskontoret på Langesø Gods. Besøgende på årets udstilling vil gerne komme igen næste år - som udstillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var fantastisk positivt med så hurtig og god respons. Vi har simpelthen fået bestillinger på stande op til 200 kvadratmeter fra folk, der kom som gæster i år. Og med omkring 2500 besøgende nåede vi et par hundrede over besøgstallet fra i fjor, fortæller Kirsten Sørensen fra Langesø Gods.

Tredje torsdag i august

Udstillingen nåede også nye højder på udstillersiden i år. Med 17 helt nye i udstillerflokken nåede tallet op på 130.

Fagmessen i skoven ved Langesø 15 kilometer vest for Odense holdes hvert år den tredje torsdag i august. Og dermed ligger det allerede fast, at der kan sættes ved den 16. august 2012.

Klik her og se Grøn Tekniks billeder fra messen.