Lyt til artiklen:

Landskabsarkitekt styrker ledelsen

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Camilla Ryberg er ansat som tegnestuechef hos Bogl.

BOGL styrker ledelse med ansættelsen af Camilla Ryberg som tegnestuechef i en nyoprettet stilling. Hun kommer med 15 års erfaring fra Københavns Kommune bl.a. som leder for forskellige områdefornyelsessekretariater. Hun er cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet med speciale i virksomheders sociale ansvar (CSR) og har en diplomuddannelse i ledelse med fokus på tværfaglig ledelse.

- Vi tager dét at blive en større virksomhed alvorligt og ved, at det ikke bare kræver flere landskabsarkitekter men også en løbende professionalisering af ledelsen. I hvert fald hvis vi skal blive ved med at drømme stort på BOGLs vegne og tegne de mest spændende og ambitiøse projekter. Og det skal vi, siger administrerende direktør i BOGL, Adam Bang, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tegnestuechefen er ansvarlig for personaleledelse, den daglige drift og en del af den strategiske ledelse. Hendes primære arbejdsområder er økonomi- og kapacitetsstyring samt kompetence- og organisationsudvikling. Hun vil spille en nøglerolle i at implementere tegnestuens strategier og styrke de interne processer, så BOGL forbliver et inspirerende og rart sted at arbejde:

- Arkitektbranchen er præget af stor hastighed, korte deadlines og et krav om altid at levere på meget højt kreativt og fagligt niveau. De arbejdsprocesser betyder, at det er virkelig vigtigt at have en nærværende leder, som kan sikre at alle trives bedst muligt. Min rolle vil derfor langt hen ad vejen blive faciliterende, og jeg vil fokusere på at skabe gode processer for samarbejde både internt og eksternt. Tværfaglig ledelse handler kort sagt om at skabe rammerne for, at de rigtige mennesker forstår hinandens perspektiver og snakker og arbejder godt sammen, siger Camilla Ryberg.

Camilla Ryberg tiltrådte stillingen 1. november 2023