Lyt til artiklen:

Italiensk multimaskine til lidt af hvert

00:00
Hastighed: ???x
03:04

En erfaren natur-entreprenør har haft lejlighed til at teste en multimaskine fra italienske Energreen.

Det foregår hovedsageligt med armklippere monteret på traktorer, når J. Stobbe Anlæg A/S, bestående af 13 medarbejdere og Jens Stobbe, udfører rabatslåning, oprensning af vandløb og klipning af træer og buske langs vejene.

Dem har virksomheden, som blandt andet også udfører al naturpleje for Forsvaret på Sjælland, syv af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men en af armklipperne kan godt gå hen og blive konverteret til en italiensk multimaskine, som Special Maskiner A/S i Rudkøbing står for at importere. Entreprenøren har nemlig fundet ud af, at den kan det samme - og mere til.

rich-media-2
Mange hydraulikslanger til forskellige funktioner. Pressefoto.

Maskinen, han har haft lejlighed til at teste, hedder ILF Alpha og er en selvkørende armklipper fra den italienske fabrik Energreen.

- Investeringen i maskinen vil kunne betales alene af det, der kan spares i flytninger af traktorer med armklippere. Den kan simpelthen mere, og til gengæld er den billigere, siger Jens Stobbe.

Solcelle-vasker

Når hans folk arbejder langs landevejene, har de ofte udfordringer med at holde udsynet til de store portaltavler fri. Træernes grene vokser ind over dem, og afstanden er for stor til, at de kan nå med en traktormonteret armklipper.

- Derfor kræver det ofte lifte og dermed bøvl med afspærring. Den selvkørende armklipper kan flytte sig selv fra opgave til opgave, uden at vi skal tænke på at spærre af til lifte, siger entreprenøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Klippehovedet tager fra i grøften, og det går hurtigt med den selvkørende armklipper. Pressefoto.

Derudover gør den hydrostatiske maskines lange arm det muligt at holde i kanten af en solcelle og svinge vaskebørsten. Det samme gælder solceller på bygninger, og dermed ligger der en mulighed i, at maskinen kan udvikle forretningen til noget, andre ikke kan.

- Når vi renser åer og vandløb med den, kan vi klippe træer ned, slå græs oppe på skråninger langs motorvejene eller holde eller holde solpaneler rene. Så det er ikke for meget at kalde Energreen'en for en multimaskine, siger Jens Stobbe.

Rækker 12 meter

Med den todelte teleskoparm rækker Energreen 12 meter, hvilket åbner for mange anvendelsesmuligheder, herunder når der arbejdes langs veje og på stedet med begrænset plads samt ved nedklipning af grene vertikalt.

Teleskoparmens udformning gør det nemt at komme rundt om skilte og andre forhindringer langs vejen samt ind under autoværn for græsklipning.

rich-media-5
Fra venstre er det importør Lennart Ahlefeldt-Laurvig fra Special Maskiner A/S, maskinfører Flemming Erck Jensen og entreprenør Jens Stobbe fra J. Stobbe Anlæg A/S. Pressefoto.

Maskinens kabine kan dreje 90 grader til begge sider og er en speciel feature, som sikrer maskinføreren det optimale overflik over arbejdet gennem front- og sideruderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har den også et tilbehørsprogram, som foruden forskellige typer klippehoveder også omfatter blandt andet sav, fingerklipper, stålbørste, mejekurv, rodfræser og flere slags grabbe.

Artiklen fortsætter under billedet.

rich-media-7
Energreen-maskinen rækker både højt, langt og lavt, alt efter hvad der er behov for. Pressefoto.

Energreen ILF Alpha byder på mulighed for tohjuls-styring med forhjulene, firehjuls styring, som halverer vendediameteren, samt firehjuls parallel krabbestyring.

I motorrummet betjener den italienske fabrik sig af amerikansk kraft fra John Deere. Den firecylindrede 4,5 liters dieselmotor har 173 hestekræfter og lever op til de nyeste EU Stage V-miljøkrav.