Lyt til artiklen:

Mand død i arbejdsulykke på maskinfabrik i Sjørring

00:00
Hastighed: ???x
00:47

En mand er onsdag morgen omkommet i en arbejdsulykke på en maskinfabrik Sjørring.

En 59-årig mand har onsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke på en maskinfabrik på Sjørringvej i Sjørring.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter. Anmeldelsen om ulykken kom klokken 08.52.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Personen er i kritisk tilstand, og redningsmandskab er på stedet, lød det tidligere fra Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef, Mads Hesselund, til Nordjyske. Manden er efterfølgende afgået ved døden.

Manden er ifølge Nordjyskes oplysninger blevet ramt af en tung metalgenstand.

Maskinfabrikken ligger på Sjørringvigvej, hvor Sjørring Maskinfabrik har adresse.

Pårørende er underrettet, og arbejdstilsynet er kaldt ud til fabrikken.