Kork vinder mere og mere indpas som byggematerialer i form af blandt andet gulve. Netop nu er man i gang med årets høst i Portugal, hvor kork-egetræet er landets nationaltræ.

PORTUGAL: Dok, dok, dok. Øksen svinges og sættes millimeterpræcist i vandrette og lodrette striber i kork-egen, hvorefter barken nænsomt brækkes af - og helst i store stykker.

Høstarbejderne på en af producenten Amorims store korkplantager mellem Lissabon og Porto har travlt i denne tid. Fra slutningen af maj til begyndelsen af august skal korkbarken høstes, inden den senere ender som propper, gulve, isolering, tøj, sko og meget andet.

Høstes hvert niende år

Korkproduktion er ikke et job for en utålmodig LEAN-konsulent med våde natlige drømme om fremdrift og effektiviseringer, for når barken er høstet, går der ni år inden næste barkhøst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Netop derfor bliver det nyhøstede træ straks markeret med et tal - i år '9' for at markere '2019' - så høstarbejderne kan kende træet igen, når det næste gang skal høstes i 2028.

rich-media-1
Man skal ikke kaste sig over korkproduktion, hvis man har travlt. For træerne kan kun høstes hvert niende år - og træerne skal være 25 år, før de kan høstes første gang. Foto: Torben Jastram.

Kork-egetræet er den eneste art af eg, hvis bark regenererer sig selv efter hver høst, og alene af den grund er det et klimavenligt naturmateriale.

Men materialet har flere bæredygtige fordele, for høsten er i høj grad en manuel proces, hvor høstarbejdernes færdigheder og erfaringer med øksen ofte går i arv fra far til søn. Arbejdsdagen starter kort efter solopgang ved fem-tiden, og der høstes typisk syv-otte timer frem til frokosttid, hvor varmen bliver for intens.

Dagslønnen for en hæderlig høstarbejder er omkring 100 euro, hvilket er i den pæne ende efter portugisisk målestok, hvor mindstelønnen ligger helt nede på godt 600 euro om måneden.

Portugals nationaltræ

Der er omkring 2,2 millioner hektar kork-skov i landene omkring Middelhavet, som er det eneste sted i verden, kork-egen vokser. Heraf står Portugal for cirka en tredjedel, så der er vel næppe noget at sige til, at Kork-egetræet er Portugals nationaltræ.

Dagens Byggeri er i skoven med virksomheden Amorim - en af de helt store spillere på kork-markedet worldwide. Amorim laver hvert år 5,5 milliarder korkpropper til verdens producenter af vin og spiritus. Det svarer til omkring en tredjedel af verdensmarkedet.

rich-media-3
De nyhøstede træer markeres med tallet 9, så man kan se, at de senest er høstet i 2019. Foto: Torben Jastram.

Men rent faktisk er det kun de absolut bedste 30 procent af korkhøsten, der ender som propper. Resten granuleres og forarbejdes til en lang række materialer, blandt andet gulve. Vel at mærke gulve, der bliver mere og mere populære - også i Danmark, hvor Huscompagniet vurderer, at der i Nordjylland i dag etableres korkgulve i langt de fleste af byggefirmaets nybyggede villaer.

Moderne udtryk

I dag har korkgulve et helt andet udtryk, end man kender fra korkgulve fra firserne, og det har ikke længere korkprop-look. I stedet ligner et moderne korkgulv stort set andre gulve af træ og matcher således den moderne skandinaviske boligindretning.

Amorim ejer helt eller delvist en lang rækker virksomheder over hele verden, blandt andet danske Timberman, der leverer korkgulve til danske boliger, hoteller, hospitaler og andre bygninger.

- Der er flere gode grunde til at vælge kork som byggemateriale. Det er blødere at gå på end andre gulve, og så har korken rigtig gode akustiske egenskaber. Desuden brænder det ikke, så der er også noget sikkerhed i det, fortæller administrerende direktør Mogens Fisker fra Timberman, der er flere forskellige korkgulve i sortimentet og efter sommerferien kan præsentere et helt nyt og vandtæt produkt på det danske marked.

Absorberer meget CO2

Et andet vigtigt parameter blandt kunderne er den bæredygtige vinkel på materialet, for kork afsætter rent faktisk et positivt fingeraftryk i CO2-regnskabet.

Dels er den skånsomme høst meget klimavenlig. Men træerne bliver stående og danner ny bark. Det betyder, at kork-egetræerne kan bark-høstes hvert niende år gennem flere hundrede år. På den måde bidrager de positivt til klodens CO2-niveau ved at omdanne kuldioxid til ilt.

rich-media-4
Korken ligger til tørre udsat for vind og hver i op mod et års tid, inden den bruges til propper og andet. Foto: Torben Jastram.

Ifølge Amorim kan en enkelt kortprop på ganske få gram absorbere væsentligt større mængder CO2, når hele træets levetid indregnes i klimaregnskabet.

Et kork-egetræ kan producere mellem 40 og 60 kilo korkbark mellem hver høst. Det betyder adskillige hundrede kilo kork i løbet af træets levetid, hvor det kan afbarkes 15-18 gange.