FSI power-tech har fire hydraulikstubfræsere og en enkelt motorstubfræser med, når udstillingen i Slagelse åbner i denne uge.

Den danske producent af stubfræsere, FSI power-tech aps, har nye fræsere med på Have & Landskab 2017, der åbner onsdag den 30. august. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Nyhederne dækker et bredt udsnit af hydraulikstubfræsere og en enkelt motorstubfræser til store opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FSI H20S er en hydraulisk stubfræser med sving til redskabsbærere og minilæssere. Modellen har fået nyt design og vises i kombination med en Timan skråningsklipper.

FSI H40 er en hydraulisk stubfræser til gravemaskiner på tre til syv 7 ton. Den har fået nyt design med motoren monteret direkte på hovedakselen. Den kan ses på en 5,7 ton Kubota-gravemaskine.

FSI H40S er endnu en hydraulisk stubfræser med sving. Den er til redskabsbærere og minilæssere og har også fået nyt design og motoren monteret direkte på akslen. Den fås med to motorstørrelser og vises på have & Landskab på en Avant-minilæsser.

FSI H52 er endnu en hydraulisk stubfræser til gravemaskiner på otte til 14 ton. Også her er motoren nu monteret direkte på akslen.

Motorstubfræser

Til store opgaver lancerer FSI power-tech modellen FSI D74 REMOTE, der er en motorstubfræser med radiostyring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den har en 74 hk dieselmotor, firehjulstræk, en arbejdsbredde på to meter og en spåndybde på op til 12,5 centimeter per sving.