To ud af fem kommuner har droppet al brug af sprøjtegift. Aalborg og Glostrup er to af dem, og for dem er fordelene ved at være giftfri langt større end udfordringerne.

For Glostrup og Aalborg kommuner er det mange år siden, at sprøjtegift har været et redskab i værktøjskassen, når der skulle fjernes skvalderkål, tidsler og andet hø fra vejrabatter og grønne områder.

Her klarer vanddamp, gas og græssende dyr nemlig den grønne vedligeholdelse af de kommunale arealer. Og hvis ukrudtet nogle steder vokser vildt, ja, så lad det vokse. For Torbjørn Nicolajsen i Glostrup Kommune, er gevinsterne ved at være giftfri det hele værd:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Folk siger nogle gange, at det ser rodet ud, at der nogle steder er mere ukrudt og højere græs, fordi vi ikke sprøjter alt væk. Til gengæld elsker borgerne fårene, som sørger for at holde bjørnekloen nede, siger Torbjørn Nicolajsen, der er driftsleder i kommunens vej og park-afdeling.

Hos Aalborg Kommune er stadsgartner Kirsten Andersen helt enig:

- Mange kommuner synes, det er træls, langsommeligt og besværligt at tage de nødvendige skridt, når sprøjteflasken klarer sagen med et snuptag. Men det handler om så meget mere om det, og det håber jeg virkelig, flere vil forstå, siger Kirsten Andersen.

I en ny rundringning, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget, svarer to ud af fem kommuner, at de ikke bruger sprøjtegifte.

Det betyder, at seks ud af 10 kommuner bruger stadig sprøjtegift. Heraf bruger knap halvdelen af kommunerne kun sprøjtegift mod bjørneklo og andre invasive arter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vildere parker og rabatter

For både Aalborg og Glostrup er en del af at være giftfri også at acceptere mere ukrudt og et vildere udtryk på de offentlige arealer.

For eksempel har de i Glostrup indført kun at slå visse parker en eller to gange om året. Vejrabatterne bliver slået, men der efterlades små øer, hvor der bliver sået insektvenlige blomster. På den måde handler det at være en giftfri kommune ikke kun om gift og grundvand, men også om dyrelivet og biodiversitet.

- Det ligger helt klart i tiden at lade haver og grøftekanter vokse vildt. Hvis vores arealer kan bidrage til at hjælpe insekterne og inspirere borgerne til at gøre det samme, så er det en win win.

For Kirsten Andersen i Aalborg er kortklippede græsplæner og snorlige fortove fortid.

- Man skal ikke tro, at alt kan være klinisk rent. Det handler om mod og tålmodighed fra politisk side. Der skal være en kontrakt mellem borger, politikere og forvaltning, om at det her er noget vi gør sammen. Og så skal man selvfølgelig være klar til at tænke nogle grundlæggende ting om. F.eks. at lave flere hundeområder og gøre op med perfekthedsidealet på villavejene.