Selvom kunstgræsbaner i Danmark bliver mere og mere almindeligt, så er plastikgræsstråene langt mere udbredte i store dele af verden, end herhjemme.

Men kunstgræsbaner holder ikke evigt. En typisk bane holder i otte til ti år, og så skal man have lagt en ny. Problemet er bare, at den udtjente bane skal skaffes af vejen. Banerne indeholder store mængder sand, gummi, plastik og "backing".

Virksomheden Re-Match fra Herning er sandsynligvis den eneste, ikke bare i Danmark, men i hele verden, som kan tage imod de udtjente baner, og genbruge 99 procent af materialet. Størstedelen af banerne, som bliver kasseret, bliver enten brændt eller deponeret.

Re-Matchs anlæg nedbryder, separerer og renser græstæpperne til fire grundkomponenter: sand, gummi græsfibre og backing.

Materialerne testes løbende, og renheden på de enkelte dele er over 99 procent. De kan enten genbruges til nye baner eller helt andre produkter.

Tæt på to fabrikker i staterne

Re-Match startede så småt sin produktion op i december 2015. Først godt et halvt år senere holdt man officiel indvielse af sin nye fabrik og tilhørende administration.

Dengang var ambitionerne store. Fabrikken i HI-Park mellem Herning og Ikast var kun den første af mange.

Og det ser ud til at holde stik.

- Vi arbejder på at lukke aftalen om to fabrikker i USA, fortæller Dennis Andersen, administrerende direktør i Re-Match.

Han er også idémanden bag virksomheden. Dennis Andersen håber, at man kan have aftalerne i USA på plads inden oktober. De to fabrikker skal placeres i henholdsvis Pennsylvania i øst og Californien i vest.

Når der er grønt lys på hele linjen, vil der gå cirka 12 måneder, til fabrikkerne er i drift.

Stort potentiale

Ifølge direktøren, kan Re-Match anlæg behandle omkring 200 standard baner om året. Alene i 2017 skal mere end 4000 baner skiftes ud - i Europa, Mellemøsten og Afrika. Det svarer til 30 kvadratkilometer kunstgræsbaner.

- Det samme har man i USA og i Kina. Vi taler om enorme mængder. Folk tænker ikke over, hvor stort det her problem faktisk er, siger Dennis Andersen.

En standard bane vejer 220-240 tons, fortæller direktøren. Re-Match vil ifølge deres egne tal udlede 19,5 tons CO2, når de kører en standardbane gennem anlægget.

Til sammenligning vil en afbrænding af banen, og produktion af nye råmaterialer, udlede små 400 tons CO2 mere end Re-Match proces.

Penge begge veje

Mange virksomheder ville sikkert ønske at have det som Re-Match. Virksomheden har nemlig det privilegium, at de tjener penge på dels de indgående udtjente kunstgræsbaner, men også på salget af de materialer, der udvindes.

- Det koster omkring 1000 kroner per ton, hvis man kører sin kunstgræsbane på forbrænding. Det koster cirka det halve at aflevere den til os, siger Dennis Andersen.

Men selvom der er penge at hente på de slidte baner, så er det ambitionen for Re-Match, at det i fremtiden skal være gratis.

- Nogle synes, det lyder tosset. Men hvis man ikke skal betale for at komme af med sine baner, vil det være med til at holde konkurrenter ude, siger Dennis Andersen.

Re-Match har samtidigt stort fokus på deres slutprodukter. Man forsøger hele tiden at finde nye måder at genanvende materialerne på.

Lukket cyklus

Sandet og gummiet, som udgør størstedelen af en kunstgræsbane, kommer først til, når man har anlagt banen. Sandet spredes ud for at holde græsstråene oppe, og til dels for at holde banen på plads. Gummiet spredes ud for at banen skal være blød at løbe på.

- Vi har lavet en aftale med Allerød Kommune om nogle af deres baner. I aftalen skal de have sandet og gummiet fra banerne tilbage. Det skal nemlig bruges til at spredes ud på de nye baner. Ringen bliver på en måde lukket, siger Dennis Andersen.

Fra dæk til græs

Dennis Andersen var ikke helt uden kendskab til kunstgræs, da han i sin tid fik idéen til Re-Match.

Han arbejdede tidligere i Genan, som nedbryder brugte dæk, der genanvendes til blandt andet kunstgræsbaner. Kunderne begyndte at spørge, om Genan ikke kunne tage kunstgræsbaner tilbage.

Det var der ikke den store interesse for i firmaet, derfor samlede Dennis Andersen selv idéen op. Ved udgangen af 2012 sagde han jobbet hos Genan op, for at forfølge projektet.

- Jeg satte mig ned med nogle tyske ingeniører og sagde, at det er det her jeg vil. Det arbejdede vi med i et halvt års tid, og så kunne vi præsentere idéen på en messe i Køln i 2013, siger Dennis Andersen.

Oprindeligt ville Dennis Andersen faktisk sælge konceptet. Trods mange positive reaktioner, var der ingen, der bed på. Han endte derfor med selv at tage næste skridt, og gøre konceptet til en realitet.