Fokus på virksomhedens kerneforretning får HedeDanmark til at sælge sin ejendomsmæglervirksomhed, Silva Estate.

Den grønne servicevirksomhed HedeDanmark vil fremover fokusere på kerneforretningen og give plads til udvikling af ejendomsmæglervirksomheden Silva Estate. Det får nu HedeDanmark til at sælge sin ejendomsmæglervirksomhed fra. Med virkning fra den 1. september overtager den nuværende ledelse i Silva Estate ejendomsmæglervirksomheden fra HedeDanmark.

Ikke den rette ejer

- Silva Estate er en sund og veldrevet virksomhed, som har haft en kompetent og erfaren ledelse gennem mange år. Silva Estate har udviklet sig fint under vores ejerskab, men HedeDanmarks nuværende strategiske fokus gør, at vi ikke længere er den rette ejer. Handel med skovejendomme har været et selvstændigt forretningsområde uafhængigt af vores primære aktiviteter inden for skovforvaltning. Med et salg til den nuværende ledelse sikrer vi samtidig, at kunderne i Silva Estate får en løsning, som vi mener skaber mest mulig værdi for dem, siger Lars Petersen, adm. direktør i HedeDanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silva Estate er etableret i 2001 og blev i 2009 et helejet datterselskab i HedeDanmark. Silva Estate har siden 2009 været ledet af direktør Jesper Just Nielsen. Siden sin etablering har Silva Estate solgt en lang række større og mindre skove, godser og naturejendomme for såvel private og offentlige virksomheder samt fonde m.v. ? herunder ikke mindst en række kulturhistoriske ejendomme og kronvildtplantager. Silva Estate har ligeledes udført vurderinger, rådgivningsopgaver samt syn- og skøn på en lang række skov- og naturejendomme over hele landet.

Salget af Silva Estate betyder, at direktør i Silva Estate, Jesper Just Nielsen, fratræder sin stilling i HedeDanmark