Seks nye grave-læssemaskiner leveret hos Philbert Entreprise i Karup - det blev fejret.

- Valget af rendegravere skyldes den simple årsag, at i 99 procent af tilfældene, kan en rendegraver med de rette egenskaber, udføre de opgaver vi har brug for. En Hydrema rendegraver har netop de egenskaber vi skal bruge, og så virker de bare, fortalte direktøren, der fremhævede Hydremas knækstyring, som gør maskinen i stand til at komme rundt på de snævre byggepladser og sideforskydningen af gravearmen med det store arbejdsområde.

Maskinens alsidighed gør det muligt at løse de fleste af firmaets opgaver på byggepladsen. Førerkomforten og dobbeltkommandoen, som sætter føreren i stand til at arbejde effektivt, både fremad- og bagudrettet, har været medvirkende til firmaet købsbeslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sokler under succes

En af årsagerne til Philbert Entreprises succes gennem årene, er virksomhedens evner inden for støbning af sokler, hvor man årligt er ansvarlig for støbningen af op mod 150 sokler primært til parcelhuse.

- Vi er eksperter i at lave sokler, og det er vores kerneområde. Ud over vores ekspertise i at lave sokler, har vi gennem flere år opbygget en fantastisk trofast kundebase, som vi lever af. Det er vigtigt for mig, at vi løbende har kontakt med kunderne, så vi ved, at de er tilfredse med det arbejde, vi udfører, og tingene kører efter planen. Medarbejderne har en kæmpe andel i firmaets succes, og de er en stor årsag til, at vi kan lave en investering i nye maskiner, siger Simon Philbert.

rich-media-2
Seks stolte maskinførere stående foran deres nye maskiner. Foto: Hydrema.

De nye maskiner afløser seks ældre Hydrema grave-læssere, så man kan roligt sige, at "Philbert Entreprise ApS bliver i Hydrema-familien", som Hydremas sælger i Vestjylland, Brian Løjngaard, udtrykker det.

Maskinerne fordeler sig med tre stk. 906F'ere med 122 hk og tre stk. af den større 926F med 145 hk.