
Elektrisk schweizerkniv klar til danske marked
14. maj. | Indrykket af Nomaco Danmark A/S
Nomaco Nordic har overtaget import og forhandling af Boschung fejemaskiner og redskabsbærere i Danmark, Sverige og Norge
Alene i den tyske hovedstad Berlin kører der flere end 100 maskiner fra den schweiziske producent Boschung rundt og holder byens gader og pladser rene. Nu er Boschung også for alvor rullet ind i Danmark og resten af Skandinavien, hvor maskinfirmaet Nomaco Nordic har overtaget import og forhandling af både redskabsbærere og feje-sugemaskiner.
”Redskabsbæreren er som en miljørigtig schweizerkniv. Dels er den fuldelektrisk uden nogen form for emission. Og dels har den masser af forskellige funktioner, som en rigtig schweizerkniv skal have”, fortæller direktør Benny Svenningsen hos Nomaco Nordic.
Den sidste Boschung-maskine med dieselmotor forlod fabrikken for godt to år siden. Derefter har det udelukkende stået på elektriske maskiner, og det har været en succes for schweizerne.
Tæt samarbejde
”Det tror vi også på i Danmark. Nu går vi i gang med Boschung for alvor, men i virkeligheden er vi tyvstartet lidt og har allerede solgt flere maskiner. Vi har et tæt samarbejde med Boschungs egen afdeling her i Danmark. Den tager sig af service og eftermarked, mens vi klarer salget af maskinerne. Men der er faktisk ekstremt lidt service og eftermarked på elektriske maskiner. Vi samarbejder også med den danske redskabsproducent Nesbo, som er en del af GMR i Horsens. Her har man ansat specialister til udvikling af redskaber til el-maskiner”, forklarer Benny Svenningsen.
Flere ting gør Boschung-redskabsbæreren Pony P3.0 unik i maskintypen.
“Vi har rigtig godt kendskab til noder og unoder ved redskabsbærere på markedet. Historisk er vi vant til at arbejde med redskabsbærere af et andet kendt mærke i alle de tre skandinaviske lande, hvor vi nu forhandler Boschung. Det var Boschung, der kom til Nomaco Nordic og foreslog, at vi skulle være importør og forhandler af både redskabsbæreren og S 2.0 fejesugemaskinen, som nu er på vej i en opdateret S 2.0 Max-version”, siger Benny Svenningsen.
Sommer og vinter
De schweiziske redskabsbærere kan holdes kørende året rundt. De kan nemlig udstyres med både sneplov og elektrisk fejemaskine samt ladmonteret saltspreder til vinterbekæmpelse, eller skifte til sommertid. Enten som rotorklipper eller køre med elektrisk professionel feje-sugemaskine med to kubikmeter beholder til opsamling ved gadefejning eller græsklipning.
Højtryksrenser og ukrudtsbørste samt Oeliatec varmtvands-ukrudtsbekæmpelsesanlæg er andet grej, der kan anvendes sammen med Boschung Pony P3.0, som på tipladet kan laste hele to tons. Det knækstyrede køretøj har firehjulstræk og anti-væltesikring og kan køre op til 40 km/t.
Det tager kun 100 minutter at oplade både redskabsbæreren Pony 3.0 og feje-sugemaskinen S 2.0, som derefter er klar til at køre en hel arbejdsdag, før stikket sættes i hen over natten. Batteriet overvåges konstant af temperatursensorer for at sikre maksimal levetid, og batteriet har et intelligent styresystem til energi-genindvinding, så maskinen selv henter ny energi, mens den kører.
Kompakt maskine
Feje-sugemaskinen har plads til hele 2,2 kubikmeter skidt og kanel og ikke mindst opfej fra gader og pladser. Den er i øvrigt kompakt og nem at komme rundt med, også hvor pladsen er trang. Med en bredde på 1,15 meter er den 15 centimeter smallere end nogen anden fejemaskine i samme klasse. Vægten på 2,3 tons er også lavere end konkurrenternes maskiner. Det medfører blandt andet et lavere energiforbrug ved kørsel og arbejde med feje-sugning.
“Boschung-maskinerne bevirker, at Nomaco Nordic nu kan præsentere en komplet palette af maskiner til de professionelle brugere inden for vej- og parksektoren. Det er vigtigt for os, at vores materiel er miljørigtigt og bæredygtigt. Det gælder både for Boschung, Oeliatec til ukrudtsbekæmpelse, Raymo og AllTrec med el-drevne rotorklippere og redskabsbærere, de håndholdte og 100 procent el-drevne arbejdsredskaber fra Pellenc, og naturligvis Melex-elbilerne”, fastslår direktør Benny Svenningsen.
“Boschung er et godt, “gammelt”, anerkendte kvalitetsbrand i den danske vej- og parkbranche. Særligt den gamle Boschung S3.0 dieseldrevne feje-sugemaskine var igennem mange år en storsællert hos de danske professionelle kunder. Vi glæder os derfor nu til at videreføre distributionen af dette stolte brand i Danmark og resten af Skandinavien. Og ikke mindst den helt nye feje-sugemaskine S2.0 Max, som bliver en direkte afløser for netop S3.0, blot på 100 procent el-drift og med markant forbedret førerkomfort, forventer vi os en hel del af”, siger Benny Svenningsen.