GMR får pris for socialt ansvarlige indsats!
18. nov. | Indrykket af GMR maskiner a/s
Det var Anne Mette Boldrup & Jesper Olsen der repræsenterede GMR maskiner og deltog i fejringen. De fortæller;
- Vi er stolte over, at vi endnu engang har modtaget CSRpeople-mærket fra Jobtaskforcen og forsætter;
- Anerkendelsen har vi fået for den socialt ansvarlige indsats og bidraget til "Et arbejdsmarked for alle" og ”FÅ DET GODT I JOB”, og den kendsgerning at vi i det daglige har stor fokus på trivsel og et liv i balance for alle vores medarbejdere. Vi er overbeviste om, at det giver god mening, at man kan se mulighederne fremfor begrænsningerne i alle mennesker, siger Anne Mette og Jesper
Aftenen blev også krydret med inspirerende indslag fra virksomheder og medarbejdere. De fortalte om, hvordan mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan inkluderes og få løftet livsglæden, mens virksomhederne til gengæld får en loyal arbejdskraft.