Ny elektrisk klipper fra Rino Electric
16. jul. | Indrykket af Sønderup Maskinhandel A/S
Sønderup Maskinhandel tager ny zeroturn med til Middelfart.
Den elektriske zeroturn græsklipper ToRINO er en fuldelektrisk enhed, der kombinerer professionel ydeevne med nul-emission. Maskinen er ny hos Sønderup Maskinhandel, som glæder sig til at vise den frem på Maskiner under Broen.
Den elektriske klipper har et moderne lithium-ion batteri med lang levetid og en opladningstid på 2,5 til 9 timer, alt afhængig af laderen.
Der kan leveres med enten 120 cm eller 140 cm rotorklipper med bagudkast - eller med en 120 cm slagleklipper.
ToRINO kan arbejder i optil seks timer på en opladning, og den har en maksimal hastighed på 15 km/t.
Førerens komfort er i prioriteret, idet maskinen er med justerbart komfortsæde, justerbare styrehåndtag og med nem kontrol af det intuitive kontrolpanel.
Maskinen tillader desuden klipning i bakgear.