Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

RECO eTrac elektrisk redskabsbærer kommer snart

1. apr. | Indrykket af Reesink Turfcare DK A/S

100% elektrisk redskabsbærer på vej til Danmark

Del artiklen:

På Have og Landskab 2021 introducerede Reesink Turfcare DK A/S deres helt nye fuldelektriske redskabsbærer, RECO eTrac, som nu igen er på vej til Danmark, denne gang for at blive.

RECO eTrac er udviklet i Holland af Reesink-koncernens egne firmaer, Motrac Industries og Jean Heybroek, med henblik på at imødekomme behovet for eldrevet maskineri til vedligeholdelse af Have og Park områder. Et behov der vokser i takt med at flere kommuner, begynder at indfører krav om nul-emissions og støjsvage maskiner.

Den elektriske redskabsbære kan anvendes året rundt
RECO eTrac er 100% elektrisk og udviklet med fokus på høj kapacitet, et kraftigt batteri, alsidighed, komfort, manøvredygtighed og nul emission. Den kvikke og kompakte maskine kan anvendes året rundt da den fås med et stort udvalg af sommer- og vintertilbehør, som f.eks. elektrisk græsklipper, ukrudtsbørste eller ukrudtsdampningsanlæg. Fejekost, sneskraber eller en saltspreder, der kan laste op til 1000 kg, er også blandt tilbehøret.

Tilbehøret til RECO eTrac gør redskabsbæreren yderst alsidig og anvendelig og uanset hvilken type tilbehør der benyttes, anvender redskabsbæreren udelukkende elektrisk kraft. Så der er ingen hydrauliske dele at vedligeholde, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostninger og støjgener markant” forklarer Produktspecialist ved Reesink Turfcare, Brian Kjær. 

Lydløs, manøvredygtig og CO2 venlig
Den 100% elektriske drivkraft i RECO eTrac gør redskabsbæreren særdeles lydløs og fuldt ud CO2 venlig, hvorved den let kan anvendes uden at genere omkringværende. Desuden er den monteret med store hjul så den let klarer kantsten eller ujævnt terræn, og kombineret med det kompakte design (bredde på blot 130 cm) samt baghjulsstyring gør at maskinen kommer let rundt over alt.

RECO eTrac er udstyret med et kraftfuldt Litihum-Ion batteri på 40 eller 50 kwH, så føreren snildt kan arbejde en hel arbejdsdag på én opladning” uddyber Brian Kjær og tilføjer; ”førerhuset er optimalt designet med glasdørspaneler, lav forrude og højt sæde så føreren har optimalt udsyn.

Førerhuset er desuden designet ergonomisk korrekt og lever op til de højeste sundheds- og sikkerhedsstandarder, med minimale vibrationer og støjgener, aircondition, varmeapparat, luftsæde, og alle instrumenter lige ved hånden, så førerens komfort er i top.

Hollandske storbyer har taget godt imod redskabsbæreren
RECO eTrac er allerede testet og godt kørende i flere af de store Hollandske byer og kommuner, eksempelvis har Rotterdam og Amsterdam allerede taget RECO eTrac til sig i de to byers massive grønne omstilling. Nu er turen kommet til Danmark!

"Vi ønsker at teste den af i de danske forhold, hvorfor vi er i dialog med nogle af de større danske kommuner, som er interesseret i at låne redskabsbæreren gratis i nogle uger, mod at give os feedback på maskinens formåen” udtaler Carsten Brandt, CEO ved Reesink Turfcare. 

Reesink Turfcare forventer at have en demo maskine af RECO eTrac med sommertilbehør klar i primo maj og trods dialogen er startet, er intet afgjort endnu. Der arbejdes derfor forsat på at finde de rette kommuner til, at teste redskabsbæreren i Danmark.

Vil du teste RECO eTrac?
Kriteriet for at kunne dette er blot, at det er en større kommune der har den grønne omstilling i fokus. Er du interesseret i at teste RECO eTrac i din grønne kommune? Så tag endelig kontakt til Brian Kjær på telefon 4016 9211 eller på mail brian.kjaer@reesinkturfcare.dk, og få afklaret hvad RECO eTrac kan gøre for netop din kommunes grønne omstilling!


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame