AALBORG: Selv på en slukøret mandag med tåge, småregn og blæst er der liv på den fornyede havnefront i Aalborg. En lystfisker sidder på kajen og får sig en bajer, imens barnevogne og cykler kører forbi. I løbet af et år kommer der nu en million mennesker forbi havnen for at gå tur, bade i havnebadet, drikke øl i solen eller alt det andet, man kan, når vejret er med en.

Sådan var det ikke for blot 10 år siden, hvor Aalborg havn i højere grad var præget af byens cement-, sprit- og slagteindustri. Langs den 5 kilometer lange kaj lå forfaldne pakhuse og skæmmede billedet. Den gamle færgeterminal, der skibede folk til København, var lukket for længst, men ingen havde fjernet den store bygning.

Små byrum

- Det, der er det store forsøg, er at koble havnefronten og fjorden sammen med Aalborg midtby, og få skabt et område for alle byens beboere, der er egnet til ophold af forskellig art.

Thomas Birket-Smith, arkitekt og projektleder.

Havnen lå for sig selv, afskåret af en firesporet vej med et hegn i rabatten. Det var på mange måder ikke et sted for uvedkommende. Man besluttede derfor, at havnen skulle bindes bedre sammen med midtbyen i et forsøg på at give borgerne mulighed for at bruge Limfjorden.

Grøn Teknik har fået en rundvisning på havnen af Thomas Birket-Smith, der er arkitekt og projektleder for omdannelsen af Aalborg Havnefront.

- Det, der er det store forsøg, er at koble havnefronten og fjorden sammen med Aalborg midtby, og få skabt et område for alle byens beboere, der er egnet til ophold af forskellig art. Der er mange forskellige karakterer fra Jomfru Ane Parken, hvor der er mere livligt og mere aktivitet end henne ved for eksempel Utzon-centeret og Musikkens Hus. Det er vigtigt, at der er mange forskellige funktioner, siger Thomas Birket-Smith.

Især i arbejdet med belægninger, har man gjort meget for at binde det hele sammen og skabe små rum, der rummer forskellige muligheder.

Belægning, belægning, belægning

På strækningen fra Musikkens Hus ved Nordkraft og ned til Limfjordsbroen har man med belægninger forsøgt at skabe en glidende overgang fra havnefronten og ind i byen.

- Belægningerne har vi haft fokus på ved at forsøge at markere anvendelsen og karakteren af områderne. Belægningerne udstråler på den måde anvendelsen og karakteren af områderne, siger Thomas Birket-Smith.

Asfalten på kajen er blevet gemt, imens man arbejder med cortenstål for at bevare et råt look. De gamle jernbaneskinner ligger der ligeledes endnu, hvor de fungerer som både en gangsti, som cyklisterne helst ikke vil ind på og som assistance til svagtseende.

Cortenstålet går igen hele vejen ned forbi Utzon-centeret, hvor det bruges til skraldespande og som afmærkninger af stier, og til havnebadet ved Limfjordsbroen, hvor det udgør udsigtsposter og de depotrum og toiletter, der er nødvendige for havnens anvendelse.

Dyrere materialer mod byen

Som man forlader kajen og går mod byen, bliver materialerne løbende finere. Mod vejen tegnes kanterne med hvide og grå betonelementer, og sort og hvid granit bruges til at skabe en glidende overgang ned mod Nyhavnsgade. Det er den gade, der før skabte en mur mellem byen og havnen.

Langs Jomfru Ane Parken har den nu fået en belægning bestående af hvid og sort granit, som snor sig i et mønster, der er stjålet fra Copacabana.

Selve vejen er blevet lagt om til kun at have to spor nu, og en rabat i midten gør det nemt for den gående trafik at krydse. Når man kigger fra gågaden og ned ad de vinkelrette gader mod vandet, har man fjernet de bygninger og elementer, der stod i vejen, så der er skabt visuel kontakt med vandet.

Langs havnekajen har Aalborg Kommune udviklet mindre byrum. Jomfru Ane Parken og Havnebadet udgør en del, imens små torve og Utzon-centeret har deres egne liv. Det samme har Musikkens Hus egen plads.

Strækningen fra Musikkens Hus og til Limfjordsbroen står nu færdig. Arbejdet fortsætter nu på den anden side af broen - både på Aalborg-siden og på Nørresundbys del af havnen.