Når Elmia Wood bærer titlen som verdens største skovmesse, forplikter det naturligvis også i forhold til, at det skal være stedet, hvor den nyeste teknologi kan præsenteres for det brede publikum. I år havde droneteknologien fået sit helt eget område - den såkaldte Drone Zone - som omfattede stande med aktører inden for branchen, et område med oplæg om forskellige emner samt et demoareal, hvor dronerne kunne opleves flyve rundt i trætoppene.

Nu kan man godt agumentere for, at droner ikke er noget helt nyt - heller ikke inden for skovbruget. Men teknologien er inde i en rivende udvikling, hvor anvendelsmulighederne til stadighed vokser, hvilket også åbner døre for de virksomheder, som hopper med på vognen.

Og dronerne har bevist sit værd. Det mener i hvert fald Per Frankelius, lektor på Linköping Universitet, som var en af oplægsholderne i Drone Zone. Han hæftede sig meget ved ordet innovation - og hvor godt det passede på droneteknologien.

- Husker I spider-maskinen (skovmaskine med ben i stedet for hjul - red.)? Var den innovativ?, spurgte Per Frankelius retorisk og kom selv med svaret:

- Nej. For ingen købte den, og nu står den på et museum et eller andet sted.

- Men dronerne er her. De er i brug, for kunderne har taget dem til sig, understregede han.

Optimerer processerne

De områder, hvor droneteknologien i første omgang direkte kan optimere arbejdsgangen, er detaljerede kortmaterialer, som eksempelvis kan bruges i skovmaskinens computer. Det kan give helt nøjagtige angivelser af, hvad der skal fældes - helt ned til gps-koordinater for enkelte træer. Det kræver dog avanceret gps-udstyr med stor præcision, hvilket ofte er dyrt, men med den aktuelle udvikling bør det være inden for rækkevidde.

Per Frankelius fortæller, at dronerne også kan gøre gavn i forhold til at lokalisere vindfællede træer.

- Du har ikke det store overblik, når du sidder inde i en skovmaskine. Med dronen kan man hurtigt finde problemområderne, og så kan maskinføreren køre direkte derhen, forklarede han.

Han understregede i den sammenhæng, at skovbranchen har behov for løbende at effektivisere processerne for at imødekomme de krav, der stilles, og for at kunne være konkurrencedygtige.

Forretningspotentiale

Det er ikke kun skovejere og skoventreprenører, der vinder på droneudviklingen. I og med der er tale om en udviklingsfase, åbner det også op for mindre virksomheder, der specialiserer sig i droneteknologi, og som finder nye anvendelsesmuligheder for kunderne. I den forbindelse fremhævede Per Frankelius, som i øvrigt dagligt arbejder med industriel og økonomisk udvikling, at flere svenske virksomheder byder sig til - og med international succes som følge.

Her mener han, det især er vigtigt at kende kundernes behov. Derudover skal produktet designes på en god måde, så dronerne - og den funktion de skal løse - nemt kan håndteres af kunderne.

Strategiske samarbejder er også et kardinalpunkt, hvis man spørger den svenske universitetslektor. For det er ofte mindre virksomheder, der opererer med drone-løsninger. Hvis de vil ud til en bred kundekreds, kræver det, at de allierer sig med de rigtige aktører.

Der ligger med andre ord masser af muligheder og venter for brugen af droner i skovbruget, og det skader nok ikke at skele til, hvad andre lande arbejder med, om end skovbruget foregår i en lidt anden skala end i Danmark.

Budskabet fra Per Frankelius er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Dronerne har hidtil været en succes, og det håber han, de fortsat vil være - også inden for skovbruget.