Siden sidste sommer har EU's kemikalieagentur Echa undersøgt indholdet af farlige stoffer på materialer til kunstgræsbaner og dermed også risici for blandt andet de fagfolk som installerer og vedligeholder dem.

Udfordringen med kunstgræsbaner er, at det granulerede fyldstoffet i banerne typisk er fremstillet af genbrugsgummi fra gamle bildæk. Genbrugstanken er prisværdig, men dækkene kan eksempelvis indeholde polyaromatiske hydrocarboner (PAH), metaller, blødgørere (phthalater) og flygtige organiske kulbrinter, skriver Ingeniøren.dk. Det er stoffer, der kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

I sin undersøgelse fra Echa fokuseret på risikoen ved hudkontakt, indtagelse og indånding, og konklussionen er, at der ikke er grund til bekymring.

Koncentrationer bør måles

Men der er ikke tale om en 100 procent frifindelse, selv om indholdet af de farlige stoffe rligger under de fastsatte grænseværdier. Echa konkluderer, at der kun er et "lavt niveau af bekymring" i forhold til kræftrisiko. Så selv om man kun skal bekymre sig på lavt niveau, så skal man åbenbart heller ikke undlade at bekymre sig.

Echa anbefaler desuden, at ejerne af kunstgræsbaner og leverandørerne måler koncentrationerne af PAH og andre stoffer i det gummigranulat, der anvendes på banerne ved etablering og vedligeholdelse, skriver Ingeniøren. Samtidig bør der være ventilation ved indendørskunstgræsbaner, fordi man ved, at spillere klager over øjen- og hudgener.

Miljøstyrelsen i Danmark har varslet, at de på baggrund af rapporten vil overveje at ændre de generelle råd omkring kunstgræsbaner.