Svend Carlsen A/S hedder nu Reesink Turfcare DK A/S.

Siden 1966 har Svend Carlsen A/S været enedistributør af Toro i Danmark. Nu skifter virksomheden dog navn til Reesink Turfcare DK A/S. Det sker i forlængelse af, at hollandske Royal Reesink N.V. har opkøbt Lely Groups turfcare-aktiviteter i Danmark, Storbritannien og Irland. Reesink, der i forvejen er distributør af Toro i Benelux-landene, vil med købet af Lelys turfaktiviteter forstærke sig på markedet for maskiner og udstyr til vedligeholdelse af golfanlæg samt indenfor have og park-segmentet.

Overtagelsen og navneskiftet er allerede en realitet, og nu opruster importøren også på salgssiden. Reesink Turfcare DK A/S har netop ansat Michael Jensen i rollen som salgskonsulent på Sjælland. Han har salgs og teknisk erfaring fra maskinbranchen med i bagagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Toro udgør uden sammenligning det ypperste indenfor græspleje maskiner og udstyr, hvad enten det gælder klippere, prikkere, topdressere eller vandingsanlæg. Toro er et attraktivt produkt i absolut top kvalitet, så jeg glæder mig naturligvis meget til at møde kunderne i min nye rolle, siger Michael Jensen.

- Allerede nu har vi fået masser af positiv respons fra branchen, der kender Michael Jensen som en seriøs samarbejdspartner med stor teknisk indsigt. Sammen med den enorme viden og erfaring, vores serviceorganisation kan dele ud af til daglig glæde for kunderne, udgør vi et stærkt team. Skulle uheldet være ude, har vi 85 procent af alle reservedele på lager, og resten er maksimalt 72 timer væk. Det er min klare forventning, at vi, med Michael Jensen i marken hos kunderne og vores øvrige meget erfarne Toro team, opnår en virkelig succesrig kombination, siger Carsten Brandt, administrerende direktør.