I Sverige vurderer man, at stormen Gorm væltede mellem 2 og 2,5 millioner kubikmeter.

Som GRØNteknik allerede har omtalt, blev de danske skove ikke i særlig høj grad ramt af stormen Gorm. Efter Gorm ramte Danmark, fortsatte den sin færd ind over Sverige, hvor den i visse områder satte sine spor.

Således vurderer svenske Skogsstyrelsen og skovbrugets aktører, at et sted mellem 2 og 2,5 millioner kubikmeter træ måtte give efter for vindstødene. Hårdest ramt var Skåne, Kronobergs, Blekinge og den sydlige del af Hallands län. Det skriver avisen Skogsaktuelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaderne vurderes dog at være lidt mindre end da stormen Egon ramte i januar, hvor et sted mellem 2,5 og 3 millioner kubikmeter blev slynget omkuld.

De aktuelle tal er basseret på 205 skovejendomme, hvor man har vurderet skaderne.