Det er nu blevet forbudt at omsætte kæder og leddelte metalklinger til buskryddere i EU. Man må dog fortsat forhandle faste klinger.

Der er kommet en ny bekendtgørelse på gaden, der omhandler skæreudstyr til buskryddere.

"Bekendtgørelsens formål er at gennemføre Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2012 om et krav til medlemsstaterne om at forbyde, at skæreudstyr af slagletypen til bærbare håndholdte buskryddere bringes i omsætning."

Således lyder det på retsinformation.dk, og bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli i år. Det betyder på godt dansk, at man ikke længere må forhandle skæreudstyr, der består af kæder eller metalklinger i flere dele. Det gælder således ikke for klinger i et stykke - og naturligvis heller ikke for den helt traditionelle trimmersnøre.

Forbuddet er kommet som følge af, at man i Storbritannien havde en dødsulykke, hvor der blev brugt en buskrydder monteret med to kæder forbundet med en metalskive. Her blev et kædeled slynget ud og ramte en person, som blev dødeligt kvæstet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce