Præstbro Maskiner har hentet det hidtil mindste SaMasz sneskær til landet.

Lite 150 hedder det nye sneskær fra den store polske redskabsproducent SaMasz - og "lite" er sneskæret. Faktisk en af de mindste modeller, polakkerne bygger og den mindste model, Præstbro Maskiner indtil nu har hentet til Danmark.

Men selv om snebladet er lille, er det bygget fuldt professionelt. Det vil sige med flydende A-ramme (kommunal) LED-positionslys og hydraulisk styret positionering med højre- eller venstreudsving på op til omkring 27 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et sneblad, der egner sig til mange forskellige formål og som kan monteres på en vifte af forskellige maskiner. For eksempel en minilæsser eller en kompakttraktor. Det kræver kun et enkelt dobbeltvirkende hydraulikstik, forklarer Søren Kristensen fra Traktorgården i Give, der præsenterede det nye sneblad på Agromek i Herning for nylig.

- Desuden er snebladet forsynet med gummiskær og fjerderbelastet påkørselssikring ligesom de større sneskær, tilføjer han.