Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Loxam Danmark får ny CEO
Loxam Danmark får ny CEO 1. oktober. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
Det bliver Ken Sørensen, som med mere end 25 års international ledelseserfaring skal stå i spidsen for Loxam Danmarks næste udviklingsfase.
Ken Sørensen kommer senest fra rollen som CEO i Broen Group, en dansk producent af bl.a. fjernvarmeventiler, hvor han og Broens ledelsesteam implementerede en ny strategi, der ledte til solid bundlinjeforbedring og efterfølgende et succesfuldt salg af virksomheden. Tidligere har han haft ledende roller i vindindustrien hos Blue Water Energy Services og Siemens Wind Power og han var ansvarlig for VIKING Life-Saving Equipment's globale serviceforretning.
- Loxam Danmark står på et stærkt fundament, og jeg glæder mig til at bygge videre på den position. Markedet efterspørger i stigende grad fleksible, effektive og mere bæredygtige løsninger, og her har LOXAM en vigtig rolle. Min ambition er at styrke vores kommercielle gennemslagskraft, udvikle vores ledere og medarbejdere og gøre det endnu lettere for kunderne at lykkes på deres byggepladser, siger Ken Sørensen.
- Ken kommer med en stærk kombination af strategisk tyngde, international erfaring og et meget konkret fokus på drift og kunder. Han har vist, at han kan skabe resultater i komplekse serviceforretninger, udvikle stærke ledelsesteams og omsætte strategi til handling. Det er præcis de kompetencer, der skal bringe Loxam Danmark videre i næste fase, siger Olivier Brunet, COO i Loxam Group.
Ken Sørensen er 52 år og uddannet civilingeniør fra DTU suppleret med erhvervsøkonomiske studier fra CBS. Han bor i dag i Esbjerg, men vil fremover have base i Glostrup og samtidig være synligt til stede i Loxams afdelinger overalt i Danmark.
Carsten Hoeck takker af
CEO-skiftet markerer samtidig afslutningen på Carsten Hoecks periode som administrerende direktør for Loxam Danmark. Efter 8 år i stolen har Carsten Hoeck besluttet sig for at trække sig tilbage for at dedikere sig til bestyrelsesarbejde og familien. Han kan se tilbage på en periode, hvor Loxam Danmark har styrket sin position i markedet, udviklet sit landsdækkende afdelingsnetværk og investeret i både mennesker, sikkerhed, digitale løsninger og mere bæredygtigt materiel.
- Det har været et privilegium at stå i spidsen for Loxam Danmark gennem en periode med stor udvikling. Jeg er stolt af det, vi har skabt sammen - ikke mindst den stærke kultur, det høje kundefokus og den måde, organisationen hver dag leverer løsninger, der gør en forskel for kunderne. Jeg ønsker Ken og hele LOXAM Danmark alt det bedste i den næste fase, siger Carsten Hoeck.



































































