En dugfrisk rapport fra FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO fremhæver, at skove har en afgørende rolle for fødevaresikkerhed og ernæring og rapporten opfordrer lande til at sætte skovene i centrum for politikker om landbrug, fødevarer og ernæring.

Rapporten har titlen Forests for food: Nourishing people, sustaining the planet (Skove som fødevarekilde: Ernæring til mennesker og en bæredygtig planet), og udkommer på et tidspunkt, hvor verdens skove ifølge FAO står over for store udfordringer, og hvor FN har offentliggjort, at omkring 645 millioner mennesker kronisk sulter.

I løbet af det seneste årti har verden i gennemsnit mistet 10,9 millioner hektar skov om året, fremgår det af rapporten, som også påpeger, at skovrydning og skovforringelse reducerer biodiversiteten, svækker økosystemtjenesterne og i sidste ende kan underminere landbrugets produktivitet og adgangen til næringsrige fødevarer.

Skoven som levebrød

- Skove og træer spiller en afgørende rolle i forsyningen med næringsrige fødevarer, og flere end fem milliarder mennesker verden over er i et vist omfang afhængige af skove som deres levebrød. Alligevel bliver skovenes bidrag til fødevaresikkerhed og ernæring i vid udstrækning overset i nationale statistikker og politikker, konkluderer rapporten, som er udarbejdet i samarbejde med organisationen Landscape Alliance.

Ifølge rapporten har skovene således betydning for at reducere sult og fattigdom mange steder i verden.

- Ved at arbejde sammen og fuldt ud integrere skovene i nationale, regionale og globale strategier kan vi opbygge landbrugs- og fødevaresystemer, der er mere effektive, inkluderende, modstandsdygtige og bæredygtige. Det er vi nødt til, for bevarelse og bæredygtig forvaltning af skovene er afgørende for at sikre mennesker tilstrækkelig ernæring, beskytte planeten og forbedre nuværende og kommende generationers velfærd, skriver FAO's generaldirektør, QU Dongyu, i rapportens forord.

Skovenes vigtigste bidrag

Der er ifølge FAO-rapporten en stærk sammenhæng mellem skovdække og kvaliteten af kosten. Der henvises eksempelvis til, at en undersøgelse i Afrika viste, at børn, der bor i områder med større trædække, har tendens til at få en mere varieret og næringsrig kost.

- Skove og træer understøtter fødevaresikkerhed og ernæring ved at levere frugt, nødder, knolde, svampe, spiselige insekter og vildtkød. Flere end 50.000 vilde arter anvendes som fødevarer, medicin og til andre formål, herunder mindst 10.000 arter, der spises direkte som fødevarer. I nogle skovafhængige lokalsamfund kan fødevarer fra skoven dække op til 80 procent af det daglige proteinbehov, fremgår det af rapporten.

Mineraler og vitaminer

FAO fremhæver desuden, at skovfrugter er rige på mineraler og vitaminer, mens frø og nødder bidrager med kalorier, olie og protein til kosten. Spiselige rødder og knolde er kilder til kulhydrater, og svampe indeholder vigtige næringsstoffer såsom kalium, selen og vitaminer. Vilde blade er rige kilder til protein og mikronæringsstoffer, herunder A-vitamin, calcium og jern, som ofte mangler i kosten hos ernæringsmæssigt sårbare befolkningsgrupper.

- Skovene bidrager således til sundheden. Flere end en milliard mennesker verden over er afhængige af lægeplanter fra skovene, herunder midler mod sygdomme, der kan påvirke optagelsen af næringsstoffer og den generelle sundhed og trivsel, fremgår det af rapporten.

Ud over fødevarer og sundhed leverer skovene brændsel - omkring 1,8 milliarder mennesker er afhængige af træbrændsel til madlavning - samt indkomst og beskæftigelse.

- Samtidig understøtter de biodiversitet, jordens frugtbarhed, vandressourcer og indsatsen mod klimaforandringer.

Økonomisk og økologisk modstandskraft

FAO-rapporten fremhæver også, at skovenes bidrag til en bredere økonomisk modstandsdygtighed og understøtter lokalsamfund, byer og produktive landskaber.

- Skovklædte vandoplande leverer ferskvand til mere end 85 procent af de større byer og understøtter landbrug, husdyrproduktion og fiskeri gennem afgørende økosystemtjenester, herunder regulering af vand, beskyttelse af jord, næringsstofkredsløb, bestøvning, skadedyrsbekæmpelse og bevarelse af biodiversitet. I mange regioner står skovene desuden for op til 20 procent af husholdningernes indkomst i landdistrikterne og fungerer som et uundværligt sikkerhedsnet i perioder med fødevareusikkerhed og økonomiske vanskeligheder, fremhæver FAO i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.

Befolkningsvækst

FAO påpeger også, at høje fødevare- og energipriser, økonomisk ustabilitet, klimaforandringernes konsekvenser og de vedvarende følgevirkninger af covid-19-pandemien påvirker fortsat fødevaresikkerheden for millioner af mennesker verden over. Samtidig forventes verdens befolkning at vokse med næsten 1 milliard mennesker i løbet af de næste 25 år.

Se også:

Nyt studie: Urskove lagrer 83 procent mere CO2 end produktionsskov

På den baggrund får skovene ifølge FAO en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at styrke fødevaresikkerheden, forbedre ernæringen og hjælpe lokalsamfund med at opbygge større modstandsdygtighed.

12 politiske anbefalinger

- På trods af deres betydning afspejles skovenes og træernes bidrag til fødevaresikkerhed og ernæring fortsat ikke i tilstrækkelig grad i politikker og planlægning inden for hverken skovområdet eller landbrugs- og fødevaresystemerne. Det skyldes blandt andet manglen på globalt vedtagne definitioner og metoder til at måle fødevarer fra skovene og skovenes økosystemtjenester samt fragmenterede politiske tilgange, skriver FAO.

Rapporten fremlægger 12 anbefalinger til, hvordan skovenes bidrag til fødevaresikkerhed og ernæring kan udnyttes fuldt ud, blandt andet gennem vedtagelse af integrerede og kontekstspecifikke politikker og styrkede juridiske og politiske rammer.

Desuden at produktionssystemer diversificeres, og at bæredygtig forvaltning og anvendelse af fødevarer fra skovene fremmes.

FAO anbefaler også at styrke datasystemer for skovfødevarer, og At der investeres i forskning, innovation og teknologi. Og FN-organisationen anbefaler at opbygge institutionel og menneskelig kapacitet, og anbefaler desuden at fremme partnerskaber på tværs af sektorer mellem regeringer, civilsamfund og den private sektor.

Se også:

12 stop gennem Stuboggrens maskinunivers