Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Batteridriften vinder frem i den grønne branche - men synet på bæredygtighedsansvaret ændrer sig
Troen på batteriteknologiens fremtid er fortsat stærk i den grønne branche. Det viser Nordic Outdoor Industry Report 2026 fra Stihl.
Seks ud af ti tror, at størstedelen af arbejdsmaskinerne vil være batteridrevne i fremtiden. Næsten halvdelen, 47 procent, mener desuden, at det er muligt at gå helt over til batteridrevne maskiner inden for fem til ti år.
- Brugen af batteridrevne maskiner stiger, men resultaterne viser også, hvad der skal til, for at omstillingen kan fungere i praksis. For professionelle brugere er adgang til opladning, tilstrækkelig driftstid og muligheden for at få arbejdet gjort afgørende. Ny teknologi skal ganske enkelt fungere i arbejdsdagen, siger Linda Hollins, HR- og bæredygtighedschef hos Stihl Norden.
54 procent svarer, at brugen af batteridrevne maskiner på deres arbejdsplads er steget det seneste år. 38 procent svarer, at driftstiden på en batteridrevet maskine dækker alle deres behov i arbejdet
Svenskerne er mere villige til at ændre arbejdsmetoder
Et flertal, 56 procent, er villige til at ændre arbejdsmetoder eller rutiner, hvis det fører til en mere bæredygtig brug af maskiner. I Sverige er andelen højere end det nordiske gennemsnit, 65 procent. I Finland er den tilsvarende andel 49 procent. Blandt dem, der er ansvarlige for indkøb af maskiner, er viljen til forandring endnu større, 72 procent.
Når respondenterne skal vælge de vigtigste tiltag til at reducere branchens klima- og miljøpåvirkning, ligger flere batteridrevne maskiner øverst med 40 procent. Derefter følger elektriske køretøjer med 38 procent samt reparation og vedligeholdelse af værktøj og maskiner med 35 procent.
- Bæredygtig brug af maskiner handler om mere end maskinens energikilde. Vedligeholdelse og reparation af maskiner, så de kan bruges længere, er også en vigtig del af omstillingen. Det er positivt, at reparation og vedligeholdelse fortsat fremhæves som et af de vigtigste tiltag, siger Linda Hollins.


































































