Lyt til artiklen:

Ny tradition er født: Maskinfestival trak 1800 til trods regnvejr

00:00
Hastighed: ???x
03:37
Udvid

Regnen silede ned, men det forhindrede ikke maskinfolket i at finde vej til Symbiosen i Rønnede i fredags.

Her havde de tre naboer AB Lauridsen Maskiner, nytilkomne Sivertsen og JMM-Group for første gang slået deres traditionelle åbent hus-arrangementer sammen til én stor Rønnede Maskinfestival.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejret var ikke ligefrem indbydende fredag, men det holdt ikke de maskininteresserede tilbage. Foto: Jacob Kaas.
Vejret var ikke ligefrem indbydende fredag, men det holdt ikke de maskininteresserede tilbage. Foto: Jacob Kaas.

Og trods vejret blev debuten noget nær den bedst tænkelige start på det nye samarbejde.

Omkring 1800 gæster vurderes at have været forbi i løbet af dagen. Et tal, arrangørerne blandt andet når frem til på baggrund af de godt 1600 flæskestegssandwich, der blev langet over disken.

Det var samtidig noget flere gæster, end vejrudsigten umiddelbart lagde op til.

40 leverandører og samarbejdspartnere stod klar til at vise frem til Rønnede Maskinfestival. Foto: Jacob Kaas.
40 leverandører og samarbejdspartnere stod klar til at vise frem til Rønnede Maskinfestival. Foto: Jacob Kaas.

- Vi kan kun være rigtig godt tilfredse. Hos JMM solgte vi direkte på festivalen godt en håndfuld maskiner. Og vi véd, at flere følger efter. På trods af vejret, var stemningen nemlig fin, og det var tydeligt for vores salgsfolk, at mange er klar til en mere konkret snak om nyanskaffelser, fortæller distriktschef Nicki Rudebeck Petersen hos JMM-Group.

Tre naboer gik sammen

Ideen bag Rønnede Maskinfestival var netop at gøre noget andet end det traditionelle åbent hus hos én enkelt maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremvisning af maskiner og evner. Foto: Jacob Kaas.
Fremvisning af maskiner og evner. Foto: Jacob Kaas.

De tre virksomheder ligger side om side på Symbiosen 3-9 og besluttede derfor at slå dørene op samtidig. Dermed kunne gæsterne på én dag bevæge sig mellem et stort udvalg af maskiner fra blandt andre Liebherr, Kubota og Massey Ferguson. Mere end 40 leverandører og samarbejdspartnere var på forhånd meldt til festivalen.

Hos JMM-Group var søsterselskabet Stemas A/S desuden rykket med til Rønnede. Det gav blandt andet maskiner og materiel fra Wacker Neuson og Weidemann samt generatorer og lystårne fra Himoinsa.

Både store og små havde fundet vej til Rønnede Maskinfestival. Foto: Jacob Kaas.
Både store og små havde fundet vej til Rønnede Maskinfestival. Foto: Jacob Kaas.

Foromtalen lagde op til, at dagen ikke alene skulle handle om maskiner på række. Der var også planlagt demokørsel og mulighed for at prøve udstyr, mens festivalen samtidig skulle fungere som mødested for kunder, leverandører og kolleger i branchen.

Gentager festivalen

Allerede da de sidste gæster havde forladt området fredag, var de tre arrangører enige om, at første udgave ikke bliver den sidste.

Rønnede Maskinfestival 2026. Foto: Jacob Kaas.
Rønnede Maskinfestival 2026. Foto: Jacob Kaas.

Rønnede Maskinfestival vender tilbage i 2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er helt enige om, at der også skal være Rønnede Maskinfestival i 2027. Nu har vi et års tid til at overveje, om noget skal ændres eller finpudses, men allerede efter første festival står det klart, at den helt sikkert skal gentages, siger Nicki Rudebeck Petersen.

Og han er klar til at gå et skridt videre:

- Nogle siger, at første gang er debut, anden gang er en gentagelse, og hvis der så kommer flere, begynder det at ligne en tradition. Jeg fornemmer, at vi har taget hul på en tradition.

Rønnede Maskinfestival 2026. Foto: Jacob Kaas.
Rønnede Maskinfestival 2026. Foto: Jacob Kaas.