Lyt til artiklen:

Toro ruller elektrisk ind på greenen og sender klipperen ud på egen hånd

00:00
Hastighed: ???x
03:50
Udvid

Greenkeepere kunne med stor nysgerrighed besøge Reesink Turfcares stand på Maskiner under Broen, hvor importøren havde taget flere nyheder til golfbanerne med fra amerikanske Toro.

Der er tale om en ny, elektrisk greentromle og en autonom fairwayklipper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Greentromlen TORO GreensPro e1700 løb med tredjepladsen ved uddelingen af Maskinleverandørernes Innovationspris, og den kommer med tre tromler, hvor hver tromle har sin egen elmotor og direkte træk.

Hver af greentromlens tre tromler har sin egen elmotor og direkte træk. Foto: Tim Søgaard.
Hver af greentromlens tre tromler har sin egen elmotor og direkte træk. Foto: Tim Søgaard.

Maskinen er født med to batterier fra fabrikken, men kan opgraderes til tre eller fire.

- Til 80 procent af 18-hullers golfbanerne i Danmark, vil to batterier være nok. På en fuld opladning dækker maskinen 16.732. kvadratmeter, fortæller Lars Frederiksen, der er salgskonsulent hos Reesink Turfcare.

Lars Frederiksen er salgskonsulent hos Reesink Turfcare. Foto: Tim Søgaard.
Lars Frederiksen er salgskonsulent hos Reesink Turfcare. Foto: Tim Søgaard.

Greentromlen er udstyret med to transporthjul, som gør transport af maskinen enkelt.

- Det vil sige, at du ikke behøver en trailer til den. Du hæver bare maskinen - det tager 15 sekunder, og så går den fra at være en greentromle til at være en boogietrailer, fortæller Lars Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så har den også fået en ret fed feature, der hedder "precision alignment". Ved hjælp af en af de gule knapper bag på joysticket kan du få maskinen til selv at skifte vognbane for dig, siger han.

Foto: Tim Søgaard.
Foto: Tim Søgaard.
Med funktionen Precision Alignment kan føreren vælge mellem intet overlap, 25 procents overlap eller 50 procents overlap. Foto: Tim Søgaard.
Med funktionen Precision Alignment kan føreren vælge mellem intet overlap, 25 procents overlap eller 50 procents overlap. Foto: Tim Søgaard.

Her kan man selv vælge om greentromlen skal køre med ingen, 25 procents overlap eller 50 procents overlap. Med den røde knap bagpå joysticket kan man sætte maskinen ned i hastighed - til når man for eksempel skal spænde den efter sit køretøj.

Greentromlen vejer 532 kg og tryk pr. kvadratmeter er 51 kPa eller 7,5 psi.

Hos Reesink Turfcare har man endnu ikke nået at teste maskinen til fulde, da den er meget ny i sortimentet. Derfor kan Lars Frederiksen ikke sige helt præcist, hvor lang tid det tager at lade maskinen op, men hans bedste gæt er seks timer.

Autonom fairwayklipper

Den anden store nyhed på standen var den autonome fairwayklipper "Geolink Mow" fra Toro. En benzinhybrid cylinderklipper med fuld bagrulle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil sige, at man får de her striber i banen, man vil have, forklarer Lars Frederiksen.

Maskinen fungerer sådan, at man kortlægger sin fairway ind, og så arbejder den i faste baner ud til de givne afgrænsninger. Den kan nå op til 36.000 kvadratmeter i døgnet, men selvom den er selvkørende, kræver maskinen stadig opsyn.

- Du kan desværre ikke bare sætte dig i kaffestuen og lade maskinen gøre arbejdet. Man skal være i umiddelbar nærhed af den, mens den arbejder. Idéen fra Toros side er, at én mand kan have overblikket over op til tre maskiner på én gang.

Maskinen kan betjenes manuelt også, hvis der skulle være brug for det.