Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Prisvinder kombinerer lynladning, lang driftstid og brugervenlighed
Det blev Nomaco, der løb med hæderen, da Maskinleverandørernes Innovationspris blev uddelt på Maskiner under Broen onsdag. Importørens verdensnyhed fra schweiziske Boschung blev nemlig vinderen foran en autonom fairwayklipper fra TurfTroniq og en elektrisk greentromle fra Toro.
Boschung Pony 3.0 MAX er anden generation af verdens første fuldelektriske redskabsbærer. Førstegenerationsmaskinen er gennem fem år solgt i over 500 enheder i Europa.
Den knækstyrede redskabsbærer er en maskintype, juryen har set år efter år og fra mange producenter, og som for længst er blevet elektrisk. Typen i sig selv var derfor ikke det, der afgjorde sagen, understregede jurymedlem Jesper Nielsen ved prisuddelingen.
- Det, som adskiller den her maskine, er, at nu har vi lige pludselig fået en DC/DC-charger på, så man kan supercharge sin maskine. Vi har en to tons lasteevne, som ligger meget højere end det, vi er vant til at se. Og vi har flere redskabspakker at vælge imellem, hvor virksomheden har valgt at integrere samarbejdet med den eksterne leverandør, så ingen nye joysticks, ingen nye skærme. Dét er brugervenlighed, for du sidder med det samme, som du plejer, også selvom du skifter maskine. Den er igen forberedt til autonom kørsel, og der er valgfri indretning af kabinen, så der er tænkt på chaufføren, lød juryens begrundelse.
Feje-sugemaskinen blev på messen udstillet med den nyudviklede, elektriske fejemaskine fra GMR/Stensballe, som er bygget sammen med Boschungs styreenhed.

- Det betyder, at el-delen fra Boschung er bygget ind i redskabets styreenhed, fortæller direktør hos Nomaco, Benny Svenningsen.
Boschung Pony 3.0 MAX er udstyret med firehjulstræk og præsterer en transporthastighed på 40 km/t.
- Kabinen er også unik på mange måder. Den har for eksmepel en dør som stopper der, hvor du hiver den ud til - ligesom på en Porsche, bemærker Benny Svenningsen.

- Det er smart, når det blæser, og du kører op og ned ad cykelister og lignende, siger han.
Sidespejlene er erstattet af kameraer med nightvision og 360-graders udsyn.


Kabinen kan leveres med midtermonteret styrekonsol - eller med sædet og rattet til højre og passagersæde ved siden af. Og så kan kontrolpulten sidde til venstre, til højre eller i dørkarmen - helt efter hvad man ønsker.
- Det allervigtigste ved den er, at den kan køre minimum 10 timer på en opladning. Med supercharger kan den lade fra 20 % til 100 % på en time. Det giver mange muligheder - blandt andet at man kan køre i flerholdsskift, siger Benny Svenningsen.
Maskinen er desuden forberedt til autonom kørsel.


























.jpeg?w=253&h=180)


































