Lyt til artiklen:

MI-direktør Kristian Jakobsen er død

00:00
Hastighed: ???x
01:51
Udvid

MI oplyser, at virksomhedens direktør Kristian Jakobsen sov stille ind natten til i dag, onsdag.

Salgskonsulent Christian Kyhd Lorenzen skriver på vegne af MI:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores direktør og gode kollega, Kristian, er gået bort.

Ny direktør for MI
Se også:

Ny direktør for MI

Kristian sov stille ind i nat omgivet af sin familie. Han var omgivet af dem, han holdt allermest af, og helt til det sidste bevarede han sit gode humør, sin varme og sin evne til at fortælle en god historie.

For os på MI er det svært at sætte ord på det tomrum, Kristian efterlader sig. Gennem mange år har han været en helt central del af MI - ikke bare som direktør, men som menneske. Han har brændt for virksomheden, for branchen og ikke mindst for de relationer, han gennem årene har opbygget til jer som forhandlere.

MI fejrede de første 50 år
Se også:

MI fejrede de første 50 år

Mange af jer har kendt Kristian i årtier. I har delt både gode tider, udfordringer, grin, diskussioner og utallige samtaler. Han satte stor pris på det tætte samarbejde med jer og på de personlige relationer, der fulgte med.

Vi vil mindes ham for hans store engagement, hans lune, hans humor og ikke mindst hans store hjerte for MI og alle omkring virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden føres videre i Kristians ånd - med samme fokus på relationer, tillid og mennesket, som altid har været kernen i MI

Ære være Kristians minde.

Med venlig hilsen

Christian Kyhn Lorenzen"

MI-direktør siden 2003

Kristian Jakobsen var uddannet landbrugstekniker fra Nordisk Landbrugsskole i Odense i 1989.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 1990 til 2003 var han produkt- og salgschef hos Kverneland Group Denmark, indtil han tiltrådte stillingen som administrerende direktør for Maskinhandler Indkøbs Ringen MI.