Lyt til artiklen:

Ny Komatsu skovningsmaskine til Svanninge Skovservice

00:00
Hastighed: ???x
02:49
Udvid

Helms TMT-Centret benyttede chancen til at vise en helt ny Komatsu-skover frem, da der torsdag var masser af skovfolk og andre besøgende på årets Langesømesse.

På Komatsu-importørens stand var der nemlig en flot skinnede og spritny model 901XC, et helt ny skover, der skal erstatter en brugt af samme type hos Svanninge Skovservice, hvor maskinparken i dag består af 4 skovere, 6 udkørere og lidt andet grej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

901 er Komatsus mindste skover, og betegnelsen "XC" dækker over, at det er modellen med otte hjul, Svanninge har valgt.

- Den gamle har vi virkelig været meget tilfredse med gennem mere end seks år, og der er derfor, vi har valgt en 1-til-1 erstatning, fortæller Peder Frederiksen, som driver Svanninge Skovservice sammen med sine sønner.

Den ny Komatsu 901XC med otte hjul erstatter en lignende model, der har godt seks år på bagen hos Svanninge Skovservice. Foto: Torben Jastram.
Den ny Komatsu 901XC med otte hjul erstatter en lignende model, der har godt seks år på bagen hos Svanninge Skovservice. Foto: Torben Jastram.

Den er blevet klargjort den sidste uges tid hos Helms i Herning og landende onsdag på Fyn til fremvisning på Langesømessen, hvor den tiltrak sig pæn opmærksomhed fra mange andre branchefolk.

- Nu får vi kørt den hjem, når messen er slut, og så er det i gang med arbejdet, siger han til Grøn Teknik.

Maskinen er leveret med automatisk udskyd af armen, og der er desuden leveret et ekstra Bracke-hoved med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et ekstra Bracke-hoved til udtynding af nyskov. Foto: Torben Jastram.
Et ekstra Bracke-hoved til udtynding af nyskov. Foto: Torben Jastram.

- Bracke-hovedet har et rundt skærehoved nederst, der fungerer super godt, når der skal fjernes småtræer, skud og kvas i nyskov. Det vil gøre arbejdet med første- og andengangs-udtynding nemmere og hurtigere, fortæller maskinrådgiver Jens Chr. Hoppe fra Helms TMT, der har solgt maskinen til Svanninge Skovservice.

På Helms-standen på Langesø blev maskinen vist frem i forbindelse med afleveringen. I midten er Peder Frederiksen i samtale med Komatsus landechef for Sverige og Danmark, Ulf Nordstrøm. De to er flankeret af direktør Allan S. Helms (til venstre) og Jens Chr. Hoppe. Foto: Torben Jastram.

I forhold til forgængeren er der nogle opdateringer - især på digitaliseringen - men langt hen ad vejen er det den samme maskine.

- Og det er jo det, jeg er allermest tilfreds med - altså at alle knapperne sidder hvor de plejer, siger Peder Frederiksen.

Maskinen til Svanninge er den tredje nye Komatsu skovmaskine, som Helms leverer i år - blandt andet en 931-model. Og der er også solgt en letbrugt 951.

Peder former fremtidens skov med sin Komatsu
Se også:

Peder former fremtidens skov med sin Komatsu