Svenske urskove lagrer 83 procent mere kulstof end drevne skove, viser et nyt studie fra Lunds Universitet. Forskellen er betydeligt større end tidligere vurderinger og skyldes især store kulstoflagre i jorden.

Studiet, som offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Science, er hidtil den mest omfattende kortlægning af, hvor meget kulstof der lagres i svenske urskove. Resultaterne viser, at urskove lagrer 78-89 procent mere kulstof end drevne skove i levende træer, dødt ved og i jorden ned til en dybde på 60 centimeter.

- Det mest overraskende resultat er, hvor store mængder kulstof der lagres i jorden i urskove. Jordens kulstoflager dér er lige så stort som alt kulstof i drevne skove - træer, dødt ved og jord tilsammen, siger Anders Ahlström, forsker ved Institut for Miljø- og Geovidenskab ved Lunds Universitet.

Arbejdet med studiet tog næsten ti år. Da der manglede et nationalt kort over urskove, måtte forskerne først identificere og kortlægge skove, som kun i ringe grad eller slet ikke var påvirket af direkte menneskelig aktivitet. Derefter blev der gennemført omfattende feltarbejde over hele landet, herunder gravet næsten 220 jordhuller ned til en meters dybde for at måle kulstoflagringen i jorden.

Den samlede forskel i kulstoflagring mellem urskove og drevne skove - inklusive kulstof lagret i træprodukter - er omkring tre til otte gange større end tidligere vurderinger.

Se også:

Nyt statistikværktøj over de europæiske skove ser dagens lys

- Det kulstof, der lagres i træprodukter fra fældede skove, udgør relativt lidt og opvejer ikke engang forskellen i dødt ved, og slet ikke forskellene i levende træer og jord. Det skyldes, at de fleste produkter har en kort levetid, som papir og bioenergi, hvor kulstoffet hurtigt vender tilbage til atmosfæren, siger Didac Pascual, forsker ved Institut for Miljø- og Geovidenskab.

Urskovene fungerer som reference for, hvordan svenske skove ville have set ud uden skovbrug og arealanvendelse. Forskellen i kulstoflagring mellem urskove og nutidens drevne skove afspejler den samlede effekt af direkte menneskelig arealanvendelse. Alle kulstofoptag og -tab fra slutningen af 1800-tallet - og især fra 1950'erne, da nutidens storskala-skovbrug blev etableret - er medregnet.

- Det er afgørende at sammenligne kulstoflagringen i urskov og drevet skov, fordi nutidige målinger af kulstofoptag kan overse store historiske kulstoftab. Kulstoflagringen viser hele billedet over tid. Urskove fungerer som reference for at forstå, hvordan skovbrug påvirker økosystemer og kulstofbalance, siger Anders Ahlström.

Større klimagevinst

Resultaterne er relevante for diskussionen om skovens rolle i den grønne omstilling. De store forskelle i kulstoflagring betyder, at en omdannelse fra naturskov til drevet skov medfører langt større tab af lagret kulstof eller potentielt kulstofoptag end tidligere vurderet. Det påvirker beregninger af klimagevinsten ved skovprodukter som bioenergi og byggematerialer.

- Omdannelse af urskov og andre naturlige skove reducerer landskabets kulstoflager mere, end man hidtil har troet. At beskytte de tilbageværende urskove og lade urørte skove komme sig kan give en betydeligt større klimagevinst, end tidligere studier har vist. En stor del af de skovrydninger, der finder sted hvert år, sker desuden i skove med en relativt høj grad af naturlighed, siger Didac Pascual.