Lyt til artiklen:

Feje-/suge-maskiner kombinerer høj kapacitet og lavt brændstofforbrug

00:00
Hastighed: ???x
03:24
Udvid

Faun præsenterer CityJet - en moderne feje-/sugemaskine udviklet til kommuner, virksomheder og entreprenører med fokus på effektiv drift, lave totalomkostninger, reduceret miljøbelastning og en konkurrencedygtig anskaffelsespris.

Med en affaldsbeholder på 5,5 kubikmeter, vandkapacitet fra 1.500 liter og en sugekapacitet på op til 19.000 kubikmeter i timen er CityJet konstrueret til krævende opgaver inden for by- og vejvedligeholdelse. Samtidig sikrer den hydrostatiske fremdrift og den korte akselafstand på blot 3.000 mm en lille venderadius og høj manøvredygtighed i tætbebyggede områder, boligkvarterer og bycentre. Det fortæller Faun Nordic i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Høj komfort og transporteffektivitet

CityJet er opbygget på et Mercedes Atego-chassis med den nyeste Euro VI-motorteknologi og kombinerer fejemaskinens funktionalitet med fordelene ved en moderne lastbil. Det giver høj transporthastighed mellem arbejdsstederne, moderne førerassistentsystemer, høj kørekomfort samt enkel adgang til service og vedligeholdelse.

Førerpladsen er blandt andet udstyret med luftaffjedret sæde, klimaanlæg og adaptiv fartpilot, mens den rummelige kabine sikrer gode arbejdsforhold og optimalt udsyn.

Ingen hjælpemotor

- En af de teknologiske nyheder i CityJet er konstruktionen uden separat hjælpemotor. Det reducerer kompleksiteten i drivlinjen og giver markante driftsmæssige fordele for brugeren, siger Henrik Dahl, salgschef hos Faun Nordic.

- Sammenlignet med traditionelle feje-/suge-maskiner kan CityJet reducere brændstofforbrug, CO2-udledning, AdBlue-forbrug og serviceomkostninger med op til 50 procent. Det giver både en lavere totaløkonomi og en mere bæredygtig drift, fortsætter Henrik Dahl.

Fokus på brugervenlighed

Maskinen betjenes via en integreret touchskærm, hvor automatiserede funktioner gør den daglige drift enkel og reducerer behovet for oplæring. Alle centrale feje- og sugefunktioner styres direkte fra førerkabinen, mens den hydrostatiske transmission sikrer, at kørehastigheden altid er tilpasset de aktuelle arbejdsforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenlignet med traditionelle feje-/suge-maskiner kan CityJet reducere brændstofforbrug, CO2-udledning, AdBlue-forbrug og serviceomkostninger med op til 50 procent. Det giver både en lavere totaløkonomi og en mere bæredygtig drift, lyder det fra Faun Nordic. Pressefoto.
Sammenlignet med traditionelle feje-/suge-maskiner kan CityJet reducere brændstofforbrug, CO2-udledning, AdBlue-forbrug og serviceomkostninger med op til 50 procent. Det giver både en lavere totaløkonomi og en mere bæredygtig drift, lyder det fra Faun Nordic. Pressefoto.

CityJet er desuden certificeret med fire stjerner for opsamling af PM10- og PM2.5-partikler i henhold til EN 15429 3. Certificeringen dokumenterer maskinens evne til effektivt at reducere støvpartikler og bidrage til en bedre luftkvalitet i bymiljøer.

Faun udstiller CityJet på Maskiner under Broen.