Lyt til artiklen:

Ny Stihl-rapport: Nordiske fagfolk vælger energikilde efter arbejdsopgave

00:00
Hastighed: ???x
02:17
Udvid

Nordiske professionelle brugere vælger i stigende grad teknologi ud fra praktiske behov frem for ud fra en bestemt energikilde.

Det viser brancherapporten Stihl Nordic Outdoor Industry Report 2026. Den bygger på interviews med knap 800 fagfolk inden for skovbrug, grøn pleje og beslægtede brancher i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Professionelle brugere ønsker adgang til flere teknologier og vælger den løsning, der fungerer bedst til den aktuelle arbejdsopgave. Det handler om produktivitet, effektivitet og om at kunne udføre arbejdet på bedst mulig vis, siger Kjell Svensson, administrerende direktør for Stihl Norden.

Forskellige opgaver stiller forskellige krav

Ved træfældning foretrækker et stort flertal benzindrevne maskiner, mens batteridrift i højere grad foretrækkes til blandt andet beskæring, hækkeklipning og håndtering af løv.

Samtidig oplyser 54 procent, at brugen af batteridrevne maskiner er steget på arbejdspladsen i løbet af det seneste år.

Grafik: Torben Jastram med AI.
Grafik: Torben Jastram med AI.

- Batteriteknologien fortsætter med at udvikle sig og bliver et stadig vigtigere alternativ til mange typer arbejde. Samtidig viser rapporten, at professionelle brugere fortsat vægter faktorer som ydeevne, driftstid og arbejdsopgave højere end selve energikilden. Det fører til et mere fleksibelt syn på maskinparken, hvor forskellige teknologier supplerer hinanden, siger Kjell Svensson.

Nyt batterisystem klarer 80 pct. opladning på ni minutter
Se også:

Nyt batterisystem klarer 80 pct. opladning på ni minutter