Lyt til artiklen:

De første bylivsgader er færdige

00:00
Hastighed: ???x
02:39
Udvid

- Med det nye bylivsgadeprojekt vil vi fremme det lokale fællesskab i grønne omgivelser og skabe rammer, der inviterer naboer til at mødes på kryds og tværs. Vores mål har været, at Ægirsgade skal føles mindre som en gennemkørselsvej ved at skabe et grønt og indbydende pladsmiljø, hvor farten sænkes for at øge sikkerheden for de mange børn i området. Drømmen er at skabe en hyggelig oase - som et lille, lokalt kaffehjørne - hvor man kender hinanden, falder i snak og mærker sammenholdet. Vi er utrolig stolte af at have samlet lokalområdet om denne vision, og vi glæder os til at se det nye gaderum summe af liv, siger Dino Ott, der bor i Ægirsgade og sammen med sine naboer har været med til at skabe en af Københavns første bylivsgader.

Her er blandt andet kommet nye plantekasser af genbrugsbeton, hvor man kan sidde på kanterne og indsnævring i midten af gaden, som dæmper trafikken. Der er nedlagt tre parkeringspladser. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når vi selv er med til at skabe byen, føler vi også et større ejerskab til den og ansvar for at passe på den. Jeg synes, det er nogle rigtig flotte gader, der er kommet ud af det. Det giver en kæmpe værdi for dem, der bor der - men samtidig er de mennesker her jo også med til at skabe en grønnere by, siger klima-, miljø- og teknikborgmester, Line Barfod.

Derfor glæder hun sig også over, at der allerede er udsigt til, at flere bylivsgader bliver færdige over sommeren. Og til efteråret skal der tages stilling til en ny ansøgningsrunde, så flere københavnere kan være med.

SF har arbejdet med bylivsgader i mange år, og medlem af Borgerrepræsentationen Astrid Aller er også begejstret for, at de første gader nu er klar:

- Det er en kæmpe glæde at se de grønne gader blive til virkelighed. Jeg var til åbningen af Yduns Plads, og det var så rørende. For børnene legede, og der var fyldt af naboer, der lagde planer for alle de nye arrangementer de kan samles om nu. Jeg glæder mig til mange flere gader, hvor der er plads til grønt, til leg og til naboskab - udtænkt og opfundet af københavnerne selv, siger hun.