Lyt til artiklen:

Fynsk virksomhed vil hjælpe Odense i kampen mod larven fra helvede

00:00
Hastighed: ???x
05:18
Udvid

Odense står med en alvorlig udfordring i flere grønne områder, hvor egeprocessionsspinderen har skabt bekymring blandt borgere, politikere og fagfolk. Larven, som ofte omtales som "larven fra helvede", er problematisk, fordi dens mikroskopiske brandhår kan give hudirritation, øjenproblemer og luftvejsgener hos både mennesker og dyr.

- Det her er en konkret udfordring i vores eget nærområde, som kan spredes til hele landet. Når borgere, kommuner og driftsfolk står med en vanskelig opgave, vil vi gerne bidrage med den viden og teknologi, vi har arbejdet med i mange år, siger Torben Andreasen, direktør hos Aquila A/S, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringen er særlig alvorlig langs stier, i parker, ved skoler, institutioner, boligområder og andre offentlige arealer, hvor mange mennesker færdes. Derfor handler bekæmpelsen ikke kun om at fjerne larverne, men også om at undgå, at de sundhedsskadelige hår spredes yderligere.

Varmt vand og skum

Spuma-teknologien kombinerer 95-98 grader varmt vand med et isolerende lag biologisk nedbrydeligt skum. Det varme vand har til formål at slå larverne ihjel ved hjælp af den høje temperatur i det rette tidsrum, da skummet fastholder vandets varme længere på det behandlede område.

- Man skal ikke bare angribe problemet hårdt. Man skal angribe det kontrolleret. Ved denne type opgave handler det både om effekt, sikkerhed og begrænsning af spredning, understreger Torben Andreasen.

Samtidig kan skummet hjælpe med at binde larver, reder og brandhår sammen, så risikoen for spredning reduceres under behandlingen. Det er vigtigt, fordi larvens brandhår er meget små og kan give gener, hvis de hvirvles op og spredes med vinden.

Kendt teknologi

Metoden med varmt vand og skum er allerede kendt fra blandt andet Tyskland, hvor egeprocessionsspinderen gennem flere år har givet udfordringer i offentlige grønne områder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spuma er ikke en ny uprøvet teknologi. Metoden blev udviklet i samarbejde mellem NCC Roads og Aquila Triventek for mere end 20 år siden. Efterfølgende har den været anvendt til professionel termisk ukrudtsbekæmpelse uden pesticider og sprøjtemidler.

- Spuma er udviklet til professionelle brugere, der har brug for en driftssikker og fleksibel løsning. Når samme maskine kan bruges til ukrudtsbekæmpelse, højtryksrensning og specialopgaver, giver det en bedre udnyttelse for kommuner og servicevirksomheder, tilføjer Torben Andreasen.

Termisk bekæmpelse med længere virkningstid
Se også:

Termisk bekæmpelse med længere virkningstid

Normalt bruges Spuma til effektiv og miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse af store udearealer som blandt andet fortove, stier, parkeringsarealer, boligområder og kommunale arealer. Med 3-4 årlige behandlinger kan man holde arealer fri for uønsket ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Dialog og demonstration

Aquila understreger, at bekæmpelse af egeprocessionsspinderen ikke er en opgave for private borgere. Larver, reder og brandhår kan være sundhedsskadelige, og arbejdet bør udføres af professionelle aktører med korrekt sikkerhedsudstyr og efter gældende anbefalinger.

Virksomheden tilbyder derfor dialog, teknisk sparring og eventuelt demonstration af Spuma-løsningen til kommuner, skadedyrsbekæmpere, entreprenører, anlægsgartnere og andre fagfolk, der ønsker at undersøge mulighederne nærmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi siger ikke, at én metode løser hele problemet alene. Men vi mener, at varmt vand og skum bør være en del af værktøjskassen, når man skal bekæmpe egeprocessionsspinderen på en kontrolleret og professionel måde, siger Torben Andreasen.

Om Spuma

Spuma er en metode til professionel ukrudtsbekæmpelse med 95-98°C varmt vand og biologisk nedbrydeligt skum. Skummet lægger sig som et isolerende lag og fastholder varmen i op til fem minutter, hvilket gør at ukrudtet kun skal bekæmpes få gange om året.

Skummet er baseret på naturlige plantesukre fra majs og kokos kombineret med en skumforstærker. Metoden er 100 procent pesticidfri og skader ikke grundvand, jord og kulturplanter. Skummet nedbrydes naturligt indenfor 24 timer uden at efterlade skadelige rester, hvilket gør det sikkert for både mennesker, dyr og miljøet.

Spuma maskinerne kan bygges på trailere, lastbiler eller andre køretøjer, og udlægningen af varmt vand og skum sker via en lanse.

Bekæmpelse af larven fra helvede er blevet rutine for anlægsgartner
Se også:

Bekæmpelse af larven fra helvede er blevet rutine for anlægsgartner