Lyt til artiklen:

Brøns lukker i Ulfborg og samler aktiviteterne på færre lokationer

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Siden 1. marts har det været Brøns Group, der har haft import af hele paletten af maskiner til entreprenør og landbrug fra den engelske producent JCB. På det tidspunkt skiftede ejerskabet af entreprenørmaskiner fra Reesink Construction, som har haft det danske hovedsæde i Ulfborg.

Men snart er det slut i Ulfborg. Brøns Group har valgt at samle kræfterne på lokationerne i Ringsted og sønderjyske Brøns.

Artiklen fortsætter efter annoncen

JCB-importøren åbnede i 2022 en afdeling i Ringsted. Tidligere var Ulfborg eneste lokation i Danmark, hvorfra der blev solgt entreprenørmaskiner fra JCB. Arkivfoto: Torben Jastram.
JCB-importøren åbnede i 2022 en afdeling i Ringsted. Tidligere var Ulfborg eneste lokation i Danmark, hvorfra der blev solgt entreprenørmaskiner fra JCB. Arkivfoto: Torben Jastram.

Indtil for nylig har Brøns Group udelukkende forhandler JCB til landbruget, men sidste år fik man også adgang til rendegravere og minigravere. Og det gav lyst til mere i entreprenørsegmentet.

Derfor endte det med et opkøb af entreprenørdelen af JCB.

- Vi har gået og kigget på, hvad der skulle være det næste skridt i udviklingen af Brøns. Da denne mulighed viste sig, så tøvede vi ikke. Vi var klar til at vækste forretningen og så var det jo rigtig fint, at det er et brand, både vi og markedet allerede kender i forvejen, sagde direktør og indehaver Dan Hamann, da Grøn Teknik interviewede ham efter overtagelsen i marts.

Brøns Group overtager Reesink Construction og samler JCB i Danmark
Se også:

Brøns Group overtager Reesink Construction og samler JCB i Danmark

Foråret er gået med at få integreret det nye forretningsben godt ind i Brøns Group. Og nu er tiden så kommet til at samlet aktiviteterne - dels i afdeligen i Ringsted, og dels hos Brøns i Sønderjylland.

Otte opsiges

- Da vi overtog aktiviteterne tidligere i år, var det vigtigt for os først at sikre en stabil overgang for både kunder og medarbejdere. Efter en samlet vurdering har vi besluttet at samle aktiviteterne på færre lokationer for at få en mere enkel og effektiv organisation. Det er en svær beslutning, fordi den påvirker otte dygtige medarbejdere, siger driftsdirektør Morten Kyed i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos JCB i Ulfborg går historien helt tilbage til 1955, hvor Andreas Nicolaisen og Herluf Larsen - Nicolaisen & Larsen - begyndte at sælge istandsatte biler.

Senere gik det over til traktorer og entreprenørmaskiner, og fra 1975 blev Nicolaisen & Larsen eneforhandler af JCB-maskiner i Danmark.

JCB er ifølge seneste Yellow Table opgørelse verdens 9. største producent af entreprenørmaskiner.

50 år med JCB
Se også:

50 år med JCB