Lyt til artiklen:

Manitou og Komatsu delte rampelyset i Roskilde

00:00
Hastighed: ???x
02:44
Udvid

Scantrucks markedschef, Dennis Faurby, var på Roskilde Dyrskue med et team fra maskinfirmaets salgsafdeling, og det udmøntede sig i slutsedler på specielt minilæssere og teleskoplæssere.

- Blandt de varme nyheder blev der især kigget på 25 tons Komatsu-gravemaskinen PC220LC-12 og på mobilgravemaskinen i 14-16 tons klassen Komatsu PW148. Rygterne om begge Komatsu-gravere var tydeligvis løbet i forvejen. Det samme gjorde sig gældende for Manitous nye landbrugsteleskoplæssere MLT738-130 PS+ og MLT742-140 V+, hvor vi havde taget den største af maskinerne med til Roskilde, fortæller Dennis Faurby, markedschef Scantruck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens nogle besøgende besluttede sig for nye maskiner på dyrskuet og nu ser frem til, at maskintransporten fra Scantruck svinger ind og leverer, kunne en dyrskuegæst tage sin nye maskine med hjem, da skuet lu

Peter Therkelsen har i tæt på fire år drevet virksomheden PT Entreprise i Smørum. Han kender udmærket Scantruck og også maskinerne. Så da udstillingen Åben Maskinvej blev afviklet i Ringsted i marts, besøgte han Scantruck og gav key account manager Michael Lehnshøj håndslag på en Manitou ULM415H minilæsser. En del af aftalen var, at maskinen skulle leveres på Roskilde Dyrskue.

Teleskoplæssere

Manitou ULM415 er en kompakt teleskoplæsser i den absolutte letvægtsklasse. ULM står for Ultra LIght Manitou, og med transportvægt klart under tre tons ruller Peter Therkelsens nye maskine let og elegant op på en trailer.

De ydre dimensioner giver heller ikke problemer for at komme rundt med teleskoplæsseren. Ikke desto mindre har ULM415H en løftekapacitet på 1,5 tons og en løftehøjde på 4,3 meter.

ULM-maskinerne er da også særdeles populære hos håndværkere i byggebranchen og anlægsgartnere med behov for at kunne rykke hurtigt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Therkelsen er en af dem med PT Entreprise, som specielt har fokus på ridebaner og anlægsarbejde i øvrigt. I vintermånederne kommer den nye maskine til at tage en tørn med læsning af salt på saltspredere.