Lyt til artiklen:

Stihl klar med nye batterimaskiner til pleje af grønne områder

00:00
Hastighed: ???x
03:06
Udvid

Stihl udvider sit sortiment af batteridrevne løsninger til professionel pleje af grønne områder med flere maskiner i AP-systemet. Lanceringen omfatter en trimmer, en kombimaskine samt to stangsave.

Maskinerne er tilpasset arbejde i parker, urbane miljøer og større ejendomme, hvor kravene til ydeevne, ergonomi og driftssikkerhed er høje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Batteridrevne maskiner bliver en stadig vigtigere del af det professionelle arbejde. Med disse modeller tilbyder vi løsninger, der kombinerer kraft, brugervenlighed og fleksibilitet i forskellige typer arbejdsopgaver, siger Clara Bergström, Product Manager hos Stihl i Norden.

Trimmer til varierende opgaver

FSA 140 er udviklet til at håndtere flere typer trimnings- og rydningsarbejde. Med god balance og høj kapacitet egner den sig til alt fra fin trimning til mere krævende opgaver som rydning af tættere vegetation.

FSA 140 kan benyttes til flere typer trimnings- og rydningsarbejde. Pressefoto.
FSA 140 kan benyttes til flere typer trimnings- og rydningsarbejde. Pressefoto.

- FSA 140 er en alsidig maskine, der klarer både trimning og rydning. Kort sagt et oplagt valg for professionelle brugere, der ønsker en lettere maskine, siger Clara Bergström.

Fleksibel løsning til flere arbejdsopgaver

KMA 140 R er en kombimaskine, der kan bruges med flere forskellige værktøjer, hvilket gør det muligt at udføre forskellige arbejdsopgaver med én og samme maskine. Det giver en fleksibel løsning, der effektiviserer det løbende vedligeholdelsesarbejde.

KMA 140 R er en kombimaskine med flere forskellige værktøjer. Pressefoto.
KMA 140 R er en kombimaskine med flere forskellige værktøjer. Pressefoto.

- Fleksibilitet er en nøglefaktor for mange professionelle brugere. Muligheden for at anvende flere værktøjer med samme maskine giver en omkostnings- og pladsbesparende løsning, siger Clara Bergström.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teleskopisk rækkevidde til arbejde i højden

Stangsaven HTA 160 er udviklet til beskæring i højden og har et teleskopisk skaft, som giver god rækkevidde uden at gå på kompromis med stabilitet og kontrol.

HTA 160 er udviklet til beskæring i højden. Pressefoto.
HTA 160 er udviklet til beskæring i højden. Pressefoto.

- Ved arbejde med stangsav er det afgørende at kombinere rækkevidde med stabilitet. Det giver både bedre præcision og et mere sikkert arbejdsmiljø, siger Clara Bergström.

En kompakt stangsav

Batteristangsaven HTA 150 har et kort riggrør og leveres med ADVANCE X-TREEm HT skovsele, hvilket gør den velegnet til varieret rydningsarbejde.

HTA 150 med kort rigrør. Pressefoto.
HTA 150 med kort rigrør. Pressefoto.

- Til varieret rydning i skov og terræn er batteristangsaven et alsidigt valg. Med en aflastende sele bliver arbejdet både komfortabelt og skånsomt - også over længere perioder, siger Clara Bergström.

Alle maskiner indgår i STIHL AP-systemet og er udviklet til daglig brug med fokus på ergonomi og effektivitet.