- Kunne det egentlig ikke være fedt, hvis den her jubilæumsartikel overhovedet ikke handlede om Allan og mig? Der er jo skrevet en masse om os to både i forbindelse med generationsskiftet og alt muligt andet, funderer Jakob Helms, mens han kigger ud af vinduet inde på storebror Allan Helms kontor.

Vi er lige kommet tilbage fra en frisk gåtur igennem skoven bag Helms TMT-Centret ved Lind. Hver tirsdag mødes alle, der har tid og lyst, og går en tur sammen.

- Jeg gad godt, at det handlede om medarbejderne. Og nu har du jo også set og hørt, hvordan snakken går ude i skoven. Jeg gad godt, at artiklen kun handlede om medarbejderne, og hvor godt de gør det, siger Jakob Helms. Allan Helms er enig. Brødrene har ikke brug for at profilere sig selv som hverken ejere eller ledere.

- Vi kan slet ingenting selv, siger Allan Helms.

Og derfor kommer denne artikel ikke til at handle om, hvor stolte Jakob Helms og Allan Helms er af at være tredje generation i familievirksomheden. Den kommer ikke til at handle om de store maskinbrands, der er i hus hos Helms. Heller ikke den næsten nye aftale med en international maskingigant om importen af deres store portefølje af entreprenørmaskiner.

I skoven

Det er tirsdag. Klokken er lidt i 12, og solen har nu lige nøjagtig fået så meget magt, at man begynder at diskutere med sig selv, om det virkelig er nødvendigt at have en jakke på.

Omme ved læsserampen i baggården hos Helms TMT-Centret står en flok og snakker og spiser sandwich. Nogle har arbejdstøj på, andre har hvide sneakers på, og de fleste har nu alligevel valgt at tage jakken på.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at medarbejderne om tirsdagen mødes og bruger frokostpausen til at gå en tur i skoven sammen. Der er ingen tvang eller mødepligt. Dem, der har tid og lyst går med. Tit er de mange, andre gange en sluttet kreds. Det er meget forskelligt.

Denne tirsdag er vi en 8-9 stykker, der mødes. Turen går forbi FDF-spejdernes hytte og videre ind i bøgeskoven, der næsten springer ud for øjnene af en.

Fra jeg til vi

Snakken går lystigt. Om weekendens fodboldkamp, om børn, om maskiner, om småting og storpolitik. Det virker ikke som en arbejdsplads, hvor folk retter ryggen, bare fordi cheferne går med. Det virker mere som en flok venner, der kender hinanden rigtig godt.

Og det er præcis sådan, Jakob og Allan Helms gerne vil have det.

- I de her tider, hvor alting bliver så individorienteret, er det fedt, når "jeg" bliver til "vi", siger Allan Helms.

Han beskriver Helms TMT-Centret som langt mere kulturstyret end strategistyret. Ikke fordi, der ikke er styr på økonomi, systemer og drift, men fordi brødrene ikke tror på, at mennesker yder deres bedste, hvis de først og fremmest bliver målt, vejet og kontrolleret.

- Vi har otte sælgere udover os selv. Jeg kan ikke engang se deres kalendere. De har ikke et budget for, hvad de skal opnå, og der er aldrig en dialog om, hvad de præsterer økonomisk. Det tager de selv ansvar for, siger Jakob Helms.

- De må gerne agere udadtil, som om det var deres eget firma. De ved, hvilke spilleregler, vi spiller indenfor. Vi opfører os ordentligt, man skal kunne stole på os, og vi lover ikke mere, end vi kan holde, siger Jakob Helms.

Lys i øjnene

Det er også sådan, virksomheden rekrutterer. Ikke efter karakterblade og forkromede cv'er, men efter vilje, motivation og det, brødrene Helms kalder "lys i øjnene".

- Jeg ved faktisk ikke, hvornår vi sidst har kigget på et karakterblad. Har vi egentlig nogensinde det, når vi ansætter? spørger Allan Helms, der tit oplever, at ansøgere ligefrem studser over virksomhedens jobopslag.

- Flere har sagt: Hvad er det, I skriver? Hvad er I for en virksomhed? Men for os er det ikke fremmed. Vi skriver, at vi møder alle med respekt og ligeværd, at hverdagen er drevet af selvdisciplin og personligt drive og lav grad af kontrol. Organisationen er flad, og kommunikationsvejene er korte, siger han. Det lyder næsten gammeldags. Måske netop derfor lyder det også meget moderne.

Hos Helms TMT-Centret er der medarbejdere, som har været i huset i 40, 50 og 60 år. De bliver ikke bare nævnt i festtaler. I tårnets facade er der lavet en Hall of Fame, hvor medarbejdere med mindst 40 års anciennitet får lov til at få deres navn foreviget i en mursten.

Ingen selvfed reception

Traditionen begyndte, da en medarbejder med 60 års jubilæum fik en særlig gave. Parolen har alle dage været, at ingen andre end Helms-familien kan købe sig ind i virksomheden. Ikke så meget som en mursten er til salg, har de altid sagt.

- Vi havde fået muret en sten ud af tårnet, som han fik med hjem. Til gengæld fik vi muret en sten med hans navn ind i tårnet sammen med farfars, som også var hans personlige ven, fortæller Allan Helms. For brødrene er det et billede på, at virksomheden nok ejes af familien Helms, men bæres af langt flere.

- Uden medarbejdere, uden kunder og uden leverandører stod der bare en tom bygning, siger Allan Helms.

Derfor skal jubilæet i slutningen af maj heller ikke være en selvfed reception med to kransekagefigurer i centrum. Det skal være en festival for hele omverdenen omkring virksomheden og især for medarbejderne og deres familier.

- Vi har bare lyst til at holde en fest sammen med alle dem, som har været en del af rejsen og alle dem, der har interesse i at se, hvilken størrelse, vi er. Det bliver en dag, hvor vi selvfølgelig skal snakke maskiner, men også bare fejre det hele sammen, siger Allan Helms. Og selv om der kommer ret så berømte musikere, er det ikke koncertnavnene, der skal trække folk til.

- Folk skal komme, fordi de gerne vil være sammen med os alle sammen, siger Allan Helms.

En levende organisme

Når Jakob og Allan Helms skal forklare, hvad Helms TMT-Centret er, vender de flere gange tilbage til billedet af en levende organisme, som medarbejderne udgør.

Virksomheden er ikke en maskine, hvor medarbejderne er små tandhjul, der kun kan løse én bestemt opgave. Virksomheden og medarbejderne er noget levende, som hele tiden ændrer sig, tilpasser sig og udvikler sig. Uden at en ejer eller leder har bestemt det.

- Der er nogle værdier og noget kultur, der er gået igen igennem alle årene. Men vi driver ikke virksomhed på samme måde som vores far, og han gjorde det ikke på samme måde som vores farfar, siger Allan Helms.

Derfor skal Helms TMT-Centret også blive ved med at flytte sig. Nye generationer, nye medarbejdere, nye kunder og nye krav ændrer hele tiden virksomheden. Men grundtonen skal være den samme: ordentlighed, ansvar og lysten til at hjælpe.

- Vi hjælper hinanden hele vejen. Det værste er næsten, hvis vi ikke kan hjælpe hinanden, og vi har ikke nogen, der ikke er parate til at hjælpe en kollega, siger Jakob Helms.

Hos Helms TMT-Centret handler ledelse ikke om at styre alle bevægelser. Det handler mere om at passe på kulturen, holde den i live og ikke stå i vejen for den.

Og måske er det netop derfor, brødrene helst vil have, at jubilæumsartiklen handler om alle andre end dem selv.

For hvis Helms TMT-Centret var afhængig af to brødre på et kontor i Lind, ville det bare være en virksomhed som så mange andre. Når den efter 75 år stortrives, er det måske i virkeligheden fordi, den er blevet til noget større end bare en virksomhed.